OUCH... (som de udbryder i Duolingo, når streaket er ved at at være truet!).
Her kommer det i anvendelse, fordi det er første blog indlæg efter vi kom herned primo april... Ups.
Time flies - ved det lyder sølle. Men tiden SPURTER virkelig afsted og det dér med kontortid indendørs eller om aftenen mhp. at grifle blog, ender med at være en fin plan, lige indtil det ikke eksekveres.
Alt stod vel til da vi kom herned og lukkede huset op til foråret.
De ny-installerede varmepumper har gjort et formidabelt arbejde ift. indeklimaet. 18 grader hele vinteren i hele hytten, tørt og varmt og selv saltet i de små salt kar i køkkenerne var løst.
Haven stod i fuld firspring, græsset højt og magnolia, kvæder, forsythia, tulipaner oma. var stort set allerede afblomstret.
Syrenerne - de tovlige vækster - var i gang med velduftende blomstring, så nu kan de bare vente til at havemand Elhjakim kommer med det store afbider værktøj. De skal simpelthen trimmes og holdes nede skal de ellers overtager de haven!
Det store japanske kirsebærtræ fik vi dog glæde af. Mega smukt men også noget uregerligt. Det lyserøde sne lægger sig overalt på terrasser og især havemøbler.
Næste år vil vi altså herned lidt tidligere - det har vi nu skrevet i dagbogen.
Det var i øvrigt super fedt at opleve, hvordan naboer, venner og andet godtfolk lynhurtigt registrerede, at vi var tilbage. Den første uge kom adskillige kørende ned ad vejen for at hilse på og sige velkommen tilbage.
På et tidspunkt sad der to forskellige relationer og beskæftigede Claus med hygge og snak ude ved havebordet, så Claus endte med at blive helt 'stresset' fordi hele eftermiddagen smuldrede væk og vandingsanlæg i haven, poolen oma. skulle jo ligesom ordnes.
Vi var dog enige om at det er et herligt tegn på, at vi er ved at slå rødder hernede - også de i de lokales øjne, hvor man ellers i adskillige generationer er les étrangers.
Selv borgmesteren Mme Elisabeth, kom skridtende direkte hen til mig, da jeg var inde i byen og handle én af de første dage. Hun ønskede os velkommen tilbage og jeg konverserede hende på mit bedste (ikke optimale) fransk.
Og vi har immervæk krydset klinger med hende ifm. med hele carport-gate-sagen for et par år siden med 'monsieur Pricolin' og de andre fjolser.
Never mind - herligt, at vi alle er videre efter de barske løjer. Det er i øvrigt vist ret typisk fransk adfærd; at feje lidt ind under gulvtæppet, bruge et tabu til at viske væk og at holde goder miner til slet spil...
Og ens livsvisdom har efterhånden lært én, at i mange forhold er naturen, tiden og tålmodigheden de tre store læger.
Så tilbage til naturen!
Timian står i fantastisk blomstrende flor i denne tid - og det dufter. Ofte ryger der en stor tot med hjem til tilbredningen af aftensmaden..
Det må være det franske forårs modsvar til den danske lyng, når den blomstrer i sensommeren.
Iris'erne er ved at være færdige også. Står i hele farvepaletten fra gul, over hvid, til lys blå, lilla og flere steder to-farvet. Og de vokser vildt hernede - står i grøftekanter og på markstykker.
Den store smukke gøgeurt (vild orkidé) står også i hundredvis rundt omkring. Den er naturligvis fredet - men hvor har jeg lyst til at plukke til vaserne.
Vi har fundet én i MBV græsplænen - den skånes sirligt, hver gang der slås græs.
I det hele taget er naturen én stor overdådighed i denne tid. Fuld af smukke blomster i rabatterne, i bjergene og ved skovstier.
Én af mine favoritter er mini gladiolus - er på billedet og hjembragt til en vase, helt lovligt.
Havens blomster holder sig nu ikke tilbage. Roserne er i fuld sving og skuffer heller ikke i år. Pæonen står igen med så mange hoveder/blomster, at den er lige ved at synke i knæ.
Æbler, pærer, figner, brombær og ferskner er på vej og gør det også muligt i år, at fylde vinkælderen op med syltetøj (altså bare på én hylde!). Der var ingen frost under blomstringen, så der er fint med bitte små frugter nu.
Vi har spist grønne og hvide asparges siden vi kom - de synger nok snart på sidste vers. De franske jordbær har vi kunnet handle på markederne de sidste ca. 3 uger. Kæmpestore, mørkerøde og søde.
For et par uger siden smøgede vi ærmerne op og tog fat i pensel og malerrulle.
Lejligheden West Wing skulle have en make-over, så stue, soveværelse og dele af køkkenet blev malet forudgået af pudse- og spartle arbejde.
Nogle tidligere fugtskader, som vi fik endelig bugt med sidste år er nu blevet ordnet og malet.
Fugtens fjende nr. 1 er flyttet ind - hvis man skulle være i tvivl.
Et meget flot rosenbed på gavlvæggen (med indlagt vandslange) måtte lade livet forrige år og det kombineret med det tørre varme indeklima, som varmepumperne giver har fjernet kondens og øvrige fugtrelaterede problemer.
Et produkt som vi er ret begejstrede for er er Vintage maling, som ret nemt forandrer triste og særligt lidt kedeligt moderne/nyere møbler til at ligne ægte franske antikke loppefund.
Vi malede et funktionelt og rummeligt men død kedeligt moderne klædeskab for et par år siden. Vi havde lidt maling i overskud så et sidebord og et par sengeborde fik lige en overhaling (eller måske snarere overmaling) med vintage paint.
Ret sjovt at prøve at gøre noget ved møblerne i stedet for bare at kassere dem og købe nyt, hvilket alt andet lige ville have været nemmere...
Vi fik os også endelig taget sammen til at gøre noget ved de smukke, gamle, antikke (hvad de virkelig er) men noget upraktiske havemøbler.
Vi kan se, når vi er ude på broccante markederne, at disse smedejernsmøbler er i endda meget høj kurs - og jo mere rustikke og patinerede de er desto bedre.
Møblerne overtog vi med huset og de har stået under en meget smuk stor blåregn og nogle vinranker og det kaster mange visne blomster, vindruer m.v. af sig og det har i sandhed sat sine spor.
Bissen højtryksrensede dem grundigt og jeg tog over på malingen. Så når står de meget meget fine og kan klare nogle flere år. Måske ikke det helt rigtige at gøre i markedsmæssig forstand men vi synes det har pyntet helt gevaldigt og så er det altså svært at se på noget der bare står og ruster (hvad det vitterligt gjorde).
I det hele taget er vi ret begejstrede for at højtryksrense; biler, fliser, pool området, havemøbler, murværk - alt hvad der ser lidt trist ud, får lige en omgang og vupti...
1. maj i Frankrig er ikke bare en markering af Arbejdernes Internationale Kampdag. Det er også en fejring af liljekonvallen. Det handler om kærlighed og om at foræere liljekonvaller til ens elskede dén dag.
Liljekonvaller kan handles alle steder i perioden op til 1. maj, i små vejboder, på markeder, i rundkørsler m.v.
Vi skrev lidt mere om baggrunden, den charmerende og ret sympatiske tradition med liljekonvallen i et blogindlæg tilbage i maj 2022.
Traditionen med aperó kl. 19 hver onsdag ovre i flyveklubben er selvfølgelig også i sving. Jeg er igen i år blevet den primære organisator. Det er jo altid godt, at der er noget man er god til...
Bob kom herned i sidste uge. Han holder sig arbejdsfri frem til medio
september, så det er første år, hvor han vil opholde sig i MBV i en
længere periode.
Arianne er hjemme i NL - i fuld sving med det arbejde, som hun elsker og er så dygtig til.
Hun kommer herned den 28. juni og er her så resten af sommeren sammen med Bob.
Vi hygger os med Bob med hikes, praktisk arbejde i hus og have, gæster, god mad, og nyder ellers bare la belle vie.
Han er stadig et velvoksent DAMP barn. Det er nu ikke så ringe.
Flyvevejret
lader vente på sig. Der har været flyvedage, bevares - men slet ikke i
det omfang Bob og Bissen forventer. De er ret kræsne og nøjes ikke med
hvad som helst.
Men det kommer. Bob var afsted i dag og de kommende dage og vist særligt fra weekenden af ser meget fine ud.
14 dage efter vi var kommet herned var vi i DK på en forlænget weekend i København. Der var inviteret til 18 års fødselsdagsfest hos Sophia. Det skal man jo ikke gå glip af.
Så mens de andre var i skole og på job om fredagen tog vi ind til København efter at jeg var færdig med mit møde i Disciplinærnævnet.
Vi tog på Glyptoteket, hvilket var en kæmpestor oplevelse. Sikke et skatkammer af fantasiske gamle arkivalier. Og så rundede vi selvfølgelig den franske afdeling med impresionisterne, Degas, Renoir, Monet, Lautrec m.fl.
Det blev sæsonen, hvor vi også skulle modtage det fantasiske plankebord i eg, som én af mine brødre har lavet.
Ikke bare er det smukt, anvendeligt og lækkert designet af ham selv med mange fine detaljer - men det er lavet af gammelt egetræ, som min oldefar Hans Nissen plantede, da han købte den skov i 1919, som stadig er i familiens eje - og bruger (på alle måder!).
Min bror fældede egen mellem 2012 og 2014 og han opsavede det så i planker på egen skovsav i 2021.
Så nu har Mirjam og jeg også medbragt et stykke familie historie til MBV. Det står placeret i East Wing og passer perfekt til plankegulvet dér. Indtil nu har vi dér haft et fint mindre rundt spisebord - men nu kan maden, tapasbrædderne (som Thomas også har lavet i unikt design) og rosévinen rigtig brede sig.
Det blev fragtet herned af en fragtmand, som kører til Sydeuropa på ugentligt basis med flyttegods, møbler og hvad danskere nu har brug for at få fragtet sydpå eller nordpå.
Det endte meget godt (og uskadt) - men var skandaløst håndteret, arrangeret m.m. Vores fordomme om transportbranchen er i hvert fald blevet godt og grundigt bekræftet.
Gisp, nogle typer!
Dette er en af gæsteudstillerne for tiden, på det fine lille museum inde i Sisteron.
Benzinen - so to speak - til malerarbejdet var lydbøger af Kristin Baldursdottir 'Fra hus til hus' og 'Mødrenes gade'.
De er F.A.N.T.A.S.T.I.S.K.E
Så poetisk og analytisk, som hun kan beskrive rengøring, levet liv i husene og mennesketyper - gør, at rengøring (som begreb), nu nærmest fremstår som den rene katharsis. Og så handler de selvfølgelig også om kvindeliv, voksenliv, arbejdsliv oma. på Island.
Har tidligere læst både 'Mågelatter' og 'Karitas' af hende. Også vanvittig gode.
Lige nu lytter jeg til 'Vi begynder med slutningen' af Chris Whitaker. En formidabel bog, hvis genre ikke lader sig endeligt definere, men minder lidt om John Irvings bøger, bare knap så kompleks og med et lidt mindre persongalleri.
Den er vidunderlig, underfundig og rasende barsk. Men understreger også det, som Sørine Gotfredsen altid siger i sine podcasts; husk; at vi er skabt til at kunne tåle at leve livet!
For lige at runde det ornitologiske hjørne, så fløjter Dværghornuglen lystigt løs. Dag og nat, for tiden.Vi mangler bare at se den.
Biæder kolonien er også tilbage på den vante lokation ved floden, med alle redehullerne i den store skrænt. Sidst men ikke mindst så fandt vi den mest nuttede rede under et dæksel, der var lagt lidt skråt i en skakt - foret med Claus afklippede hår. Fuld af pippende musvit unger. For en gangs skyld var reden virkelig genialt gemt, så hverken katte, skader eller andet skidteras kan snuppe dem.
Kalenderen byder på venne-visit fra DK i morgen.
I dagene omkring Pinse bliver det et sandt mareridt for Bob og Claus. Der fyldes huset af kvinderne fra vores familie (desværre kan ikke alle deltage) - men alle sengene fyldes op af skønne kvindelige familiemedlemmer med vores mor i front.
Vi holder simpelthen et kvinde retreat - og skal give den gas med alt det bedste området og familien byder på. Måske skal vi også markere at familiens yngste søster endelig bliver voksen (50), tys, tys.
I uge 25 & 26 kommer vi til DK på sommervisit - og lidt arbejde på sygehuset. YES.
Så der er masser at være glad for. Og det er vi.
... Og man er ikke gammel, så længe man sover sammen med sine tænder.
Apropos; sov godt.
Godnat fra et fuldmåne oplyst MBV
Kommentarer
Send en kommentar