Så er vi i gang - beklager sendrægtigheden…

 Så fik vi wifi - endelig (!) og vi har fået den såkaldte løsning for professionelle, fordi vi er et SCI. Vores forhåbninger var sat meget lavt - fibernet kigger man langt efter i Frankrig - men faktisk fungerer det meget bedre end frygtet; det hersens ADSL, som det så endte med. Og faktisk er der god dækning i hele husets længde. Claus skal til at måle systematisk på hele området  udenfor  - det går jo ikke med en svag dækning ude ved poolen eller under de store skyggefulde og meget smukke platan- og ceder træer i haven😎.

Tilbage til alle beklagelserne. Indrømmet; alt for sløvt at vi ikke får skrevet dagbog - det er faktisk useriøst. Lover,  at det bliver bedre. Blot vil vi lige kvække, at det altså ikke er fordi vi sover længe, piller næse eller lignende. Men med fare for at det lyder fesent - så har vi virkelig haft travlt med at få huset i drift, rydde op, smide plastik l… ud oma. Og i sidste weekend kom min superseje nevø og niece kørende i lastbilen med bohave og andet vi har haft på lagerhotel siden salget af Fundersvej 4. De havde taget min ditto storebror med (deres far) - og gosh, hvor var det dejligt at være sammen med dem og få loadet møbler og andet godt ind i huset. Den Nielsen spirit de er rundet af er noget helt særligt - og vi fik sammen udvirket masse praktisk og håndværksmæssigt. Jeg prøvede vedvarende at holde fast i at vi altså også skulle have en fridag de få dage de var hernede. Det lykkedes; en halv dags hiking i bjergene i 1500 m. Hunden Balto var smadret de følgende dage. 

Det havde regnet dagen før - så i bjergene faldt det som sne. Så vi tonsede rundt i halvhøj sne og sol og svedte råddent meget. Det har ikke regnet hernede siden oktober så sidste uges regn var meget tiltrængt. Meget fedt at opleve kontrasterne - i haven blomstrer magnoliatræerne, forsynthia og frugttræerne og frokosten (inkl. en lille siesta) indtages dagligt på terrassen i 16-20 grader.

Huset vi har købt - nu døbt Maison belle vie (MBV) - er et smukt oldgammelt stenhus, knap 250 år år på bagen. Den ældste del af huset er fra 1789 - dvs. den franske revolution. Det er ét langhus udefra men indvendigt opdelt i 3 lejligheder i 2 etager - hver med egen indgang og terrasse. Infrastrukturen i huset er genial for alle dørene mellem lejlighederne kan låses op og så er der pludselig passage fra den ene ende af huset til den anden - på begge etager. Vildt smart når vores store familier fra DK samles her og vi kan løbe sammen - men også være hver for sig. Alle værelser har eget bad og toilet - hvilket selvfølgelig stammer fra B&B tiden - og er mega nice også i vores situation. De to lejligheder er købt møbleret og med potter og pander og …uens sengetøj og håndklæder…! 

Den sidste lejlighed er fuldstændig tom. De forrige ejere brugte den som privat og derfor tog de selvfølgelig alle deres egne møbler med ved salget. 

Stilen er jo som i mange syd europæiske lande;  blandet, uengageret og noget syntetisk i både smag og materialer. Og det skyldes at livet ikke leves indendøre - derfor indretter de hverken lyst, smagfuldt eller hyggeligt (hvem sagde fordomsfuld??). I dagtiden står husene også mørkelagte med tilskoddede vinduer, for simpelthen at holde huset svalt og holde heden ude. Og vi kommer fra et land hvor alt bygges med glas fra gulv til loft. En meget konkret forskel.  

De sidste par dage har vi taget arbejdstøjet af. De to andre ejer familier har betroet os et job med at få indrettet huset, så rummene er pæne og beboelige. Når man har behov for stort udvalg i eks. møbler tager man til Gap, Grenoble, Aix-en-Provence eller Marseille  men det kræver en dyb indånding. det er lange distancer og foregår som bjergkørsel (nul motorvej) til Grenoble!

Vi satsede på Gap - 40 km  nord for Sisteron. Det gik også langt bedre end frygtet - henset til fransk møbel æstetik eller mangel på samme. På to dage fik vi købt møbler og indbo til den tomme lejlighed som skal stå sammen med vores møbler fra DK og suppleret de to andre lejligheder, hvor vi har fjernet de værste rædsler. 

Sammen med oprydning, forsimpling og maling bliver alle tre lejligheder ret fede. Der står også nogle gamle fine skænke, træstole og borde i huset som vi selvfølgelig mikser med. Det er noget med at finde en let, lys, skandinavisk og praktisk stil og så kombinere det med nogle fine franske antik og loppefund.

Møblerne begynder at komme i en lind strøm ultimo næste uge og så rykker vi nok til den tomme lejlighed, når møblerne er på plads. Lige nu bor vi i den midterste.

Den første uge - ifm. overtagelse af huset - var vi her sammen med Bob og Arianne (den hollandske del af ejerkredsen 🇳🇱).  Vi hyggede os vildt meget, fuldstændige overstadige var vi og fik lagt planer og kigget alt efter i sømmene samt taget første kontakt til håndværkere mhp. etablering af carport med solceller (320 solskinsdage om året hernede). Vi tog også en fridag med fed dagsudflugt til smukke Gordes, Apt, Village des borries men ikke mindst det absurd smukke kloster L’Abbaye de Sénanque, som ligger omgivet af lavendelmarker.

Det, dén uge primært gik med, var møder med bank, forsikringsselskab, Orange (internet) og EDF (stats ejet el-selskab - the one and only). Alt kræver fysisk fremmøde og det skal være aftalte møder - så det er først muligt sådan ca. en uge efter at man tager kontakt. Der et altså en grund til at ordet bureaukrati stammer fra fransk! Siger det bare… Alt er i papir og vi skal møde op og skrive alt under. Vi har allerede nu fyldt et A4 ringbind 😱. Da vi skulle bestille internet opkobling hos Orange (tog kun 3 lange møder over 10 dage) insisterede de på at se regninger på husets el og vandforbrug. Lige dér begyndte det at hyle i alle ørestenene! Vi prøvede at gøre dem begribeligt at eftersom vi havde været ejere i under 24 timer på det tidspunkt havde vi jo ikke betalt regninger. Vi fandt aldrig rigtig ud af hvordan men vi må jo ha’ set passende desperate ud for de frafaldt ihvertfald det i begyndelsen ultimative krav… 

Og på uge tre har vi endnu ikke online adgang til vores bank - og kunne vi betale med vores franske visa kort  i går inde i møbelforretningen? Nej, heldigvis har vi andre gode kort. 

Bankdirektøren M Remi Pallaud som er vores kontakt har ved flere lejligheder sagt at han mener at hans mobil ikke kan ringe vores  danske mobiler op og derfor kan han ikke hjælpe os.  Og sådan kører det i ring, helt og aldeles frugtesløst. Nu har Claus bedt om et møde med vores franske bank BNP Paribas og hvis de ikke får tingene op at køre så skifter vi til nabo banken, lyder truslen. Problemet er bare at det er tomme trusler - nabo banken er ikke et hak bedre.

Alt det her var vi forberedt på - handlen af huset med notar, bank og oversætter tog jo også 3/4 år (sic). Men man skal godt nok vænne sig til det. Vi er selvfølgelig nødt til at tilpasse os - og alle ikke franske mennesker hernede siger, at det kommer efter et par år eller tre…

Vi vil aldrig nogensinde mere beklage os over det digitale Danmark. Men skal bare opleve når det ikke eksisterer! HURRA for digital signatur, homebanking, NemID, SKAT online, Borgerservice, online service på alt osv.

Nå, det blev virkelig et langt dagbogsnotat - og jeg kunne sagtens fortsætte. Men de første tre uger har været fede og begivenhedsrige og produktive. Fortsættelse følger - og vi lover de kommende indlæg bliver både kortere og hyppigere 🙋‍♂️

Godnat herfra hvor der er den mørkeste og smukkeste himmel om natten. Selv de mindste stjerner er synlige fordi vi er ude in the middle of nowhere - på sydlige kant af Hautes Alpes.

Bon nuit 💤 au revoir