Pool zeit 🏊‍♀️👙🤿🩱

                                          

Dagens fransk lektion. Hvad hedder plejehjem på fransk? Det hedder naturligvis Maison de retaite... Og et møde hedder rendez vous - forkortet RDV...

Det lærte vore nabo Mirjam os forleden. Hun er i øvrigt rigtig god til at give os feed back på vores franske. Hun retter os, og forklarer løs. På den måde lærer vi en del.

Vi skal ha' dem herover igen i næste uge når søster Mirjam og Daniel kommer, så de også kan hilse på hinanden. Ved ikke lige, hvor stor forvirringen bliver, ved dét rendez vous. Vi er seks mennesker og de fire hedder hhv. Mirjam og Daniel...!Vi giver dem også en tour de chambre ved samme lejlighed, da de har tilbudt, at vi efterlader en nøgle hos dem og så kan de se efter huset, når vi er i DK. De har begge en pool som er med nøjagtig samme tekniske løsning som vores.

                                     

Så blev der tid til et lille dagbogsnotat her fra MBV. Bob og Arianne kørte hjem tidligt lørdag morgen - og så er der gået 14 dage. Fatter ikke, hvor dagene blev af... men vi fik lavet en masse og hygget sammen. Haven fik en ordentlig omgang - er nu i bund med det franske svar på dansk skvalderkål - men lidt smukkere. Så må vi se, hvornår det dukker op igen. Vi skal være over haven konstant i disse uger, hvor det buldrer frem. Pæonen folder sig ud i disse dage - vanvittig flot og virkelig mange blomster. Roserne står på spring og begynder blomstring de næste dage. En af klatreroserne har så mange knopper, som jeg aldrig har set før. 

  

Vi har fået købt solvogne til pool området og nogle lounge havemøbler, alle parasoller er inspiceret og på plads. 

Åbnede poolen i onsdags - havde inviteret de tidligere ejere på frokost i haven, NÅR poolen var åbnet med deres hjælp. Det gik super godt og det er faktisk et ret godt system og ikke så svært. I hvert fald ikke for Bob og Bissen. Det er noget med A, B og C inde på et display ved pumpen i poolhuset og så lidt flere knapper og en masse måleudstyr så både ph-værdi, vandtemperatur oma. kan monitoreres. 

 

                                           

Så nu er den indviet og taget i brug. Vi har fået en ny beboer i MBV - han hedder creepy crawley - men han udfører et godt stykke arbejde. Det er nemlig navnet på støvsugeren, som ideligt og konstant crawler sig rundt på bunden af bassinet og sørger for at vandet er rent, bassin bund og kanter rene.

 

 

Jeg gik på havevandring med den tidligere ejer frue. Hun fortalte og jeg spurgte løs. Hun var vild med træer (og roser) og det ser man virkelig på haven. Træerne står store, smukke og gamle, solitære - så man rigtig kan nyde dem. Der er alt fra eg til platan over cedertræer til gingo biloba og meget andet derimellem. Selvfølgelig også en masse frugt træer og pryd vækster med neria, snebolde buske og lavendler. En meget spændende have, som passer fantastisk godt til huset, som vi iøvrigt elsker højere og højere for hver dag der går. 

 

Selvom det er umiddelbart og spontant er betagende, huset - så bliver vi mere og mere glade for det som vi bor og lever i det. Det er virkelig krøbet ind under huden på os - på den gode måde. Beliggenheden har altid været god, det er vist indiskutabelt. Men som vi kommer rundt i området, både nær og fjern bliver vi ligeledes helt bekræftet i at det ligger det HELT rigtige sted for os.

Det er virkelig fedt med pølen. Efter en gang havearbejde eller andet brydsomt fysisk arbejde, hvor man koger, så hopper man bare i vandet. Der er en bruser ved bassinet, som meget smart leverer solopvarmet vand, til duschen inden vandspejlet brydes.

Det blev også til lidt vandreture med B&A, vingårdsbesøg ved Luberon bjergene i Pierrevert, som laver klassevine - særligt rosé - men selvfølgelige hele paletten; rød, hvid og methodé traditionelle. Var bl.a. på vingården La Blaque. Vildt smukt sted med det smukkeste hus. Så Tessien blev fyldt godt op foran og bagi (godt at motorhjelmen rummer ekstra plads) og nu er vinkælderen i MBV igen fyldt op med gode vine fra forskellige lokale vingårde med marker tæt på. Vi har indrettet os i tre familier nede på reolerne. Når Daniel kommer i næste uge, truer han med endnu flere flasker. En del af den rødvin vi har købt kan meget fint drikkes nu - men tænker at de skal ha' lov at ligge op til 5 år, hvilket er anbefalingen.

 

Vi skal have trimmet stierne, som er delvis køreveje og som har de hvide små sten som belægning. Jorden er brædthård og selv husets stærke mænd tror ikke de gennemføre opgaven. Så Bob (som man skulle tro er det ældste nulevende DAMP barn) har spurgt i øst og vest, hvem der kan hjælpe. Han endte med en reference til Marc Colombón - en nær eller fjern slægtning til borgmesteren; Elisabeth Colombón, det henstår lidt i det uvisse -  og som bor 300 meter fra MBV. Han er manden i lokalområdet der løser alt det andre ikke kan. Han har en større maskinpark og et redskab til det meste. Ham satte Bob og Bissen i stævne - og han gjorde et stort indtryk på dem. De kalder ham hulemanden - ligner en uvasket indianer og er det mest introverte menneske jeg har mødt, grænsende til usympatisk samt helt ekstremt fåmælt. Nå, men de fik ham varmet op og fandt ud af at han også har en lastbil, som han kan hente grus til os i. I dag var han så og se på opgaven - og jeg måtte give dem 100% ret. Never mind - han vil gerne hjælpe os - det er jo hans spidskompetence; at gøre det ingen andre kan/vil og han kommer onsdag eller torsdag og udfører jobbet med en Bob cat (ha, ha) - nærmere kunne han ikke specificere. Det er jo Frankrig...

 

Og apropos: møblerne kom i onsdags - alle var glade indtil vi begyndte at samle den store 7-personers sofa, som kom i 3 kæmpe kasser. Ud pakkede vi nemlig 2 lysegrå hjørnesektioner og midtersektionen (der som nævnt hele tiden har være problembarnet) var mørkegrå. Dér fik vi en kollektiv blodprop... Og 2 sekunder inden havde jeg uforvarende joket med at sofaen garanteret var rød...

 

  

Bob røg på sagen og hhv. truede og tryglede om hjælp i forretningen. På et tidspunkt sagde han i ren desperation, at han ville sende fyldte chokolader til Caroline, som er den eneste engelsktalende ekspedient i forretningen, hvis hun kunne fikse sagen.

Vi var helt oppe at ringe over situationen - for det er som om ingenting kan gøres rigtigt i den franske møbel mafia. Men jeg måtte overgive mig og grinede helt vildt da alle mulige og umulige tiltag blev forsøgt.

Nu har NON-customer service sagt, at vi vil modtage en ny sofa mellem den 11. og 19. maj... Vi fæster ikke lid til hverken farve eller levering. Har stadig til gode at blive positivt overraskede over dette møbel halløj.

En dag havde vi været i Marseille og tog turen ind over Luberon distriktet på hjemturen. Ved dén lejlighed, så vi på køreturen blomstrende lavedel marker, blot 75 km. syd for MVB.  Det er godt nok tidligt - men skyldes at selv relativt få km. sydpå stiger varmen og klimaet bliver sub-tropisk nede ved Middelhavet. 25 km. syd for Sisteron vokser der oliventræer, hvilket er udtryk for det samme.

 

I dag dukker Rolf og Pia op (Claus' LILLEbror). De er på et lille getaway og har taget flyet herned og lejer en bil i lufthavnen og kommer så kørende herop. Vi venter dem ved frokost tid - isch. Det bliver mega nice at være sammen med dem.

                    

Herren mildner som bekendt luften for de klippede får. Det fik Claus at mærke i går. En superdejlig dag i MBV sluttede med den rituelle klipning af krøllerne inden badet. 

Bonne journée fra Belle Vie