La connexion francois-danois

Nous sommes maintenant retour à la Maison Belle Vie. We're back in town - watch out for the danes!

Super dejligt, at være tilbage i Provence efter 7 (også) dejlige uger i DK, selvom man skulle være mere end stædig visse dage, for at beholde shortsene på... Nå, der var også gode vejr dage - f.eks. den 23. juni var vejret eksemplarisk fordi mine forældre kunne fejre deres diamantbryllup. Det var en FANTASTISK dag og kunne ikke være planlagt bedre. Der var skam senior venlig morgensang, æresport, om ikke fuldt hornorkester, så da i hvertfald to veloplagte blæsere og så senere fest på Hopballe Mølle. Så kærligheden blev perfekt fejret og ikke et øje var tørt 😉.

Ugen efter gik Vejle så i helt i gult. Sikke en verdensomspændende byfest vi boede midt i! Og det var flere dage før starten gik, at løjerne og stemningen tog til i intensitet. Vi nød skuet fra 12. sal og kiggede lige ned i feltet, startstedet, interview hot spot med de kendte sportsstjerner osv. Vi havde inviteret gæster til champagne brunch. De kom ikke ind med 4 toget men med kokken 9-toget. Alt i byen var udtamponeret og der var mange vejafspærringer. Men jeg må sige, at vi blev grebet af TDF feberen - der var totalt feststemning og happy, happy mennesker overalt - og de sportslige bedrifter var jo helt OUTSTANDING.

   

 

Dén sommer vil vi sent glemme! Efter de første tre uger i DK fik jeg så tid til at hoppe i kitlen. Det var en stor faglig og dybt tilfredsstillende oplevelse. Jeg tog et månedsvikariat på de Midlertidige Pladser, AKUT i Vejle kommune. Der er plads til 27 borgere som typisk er der meget kort tid - max. et par uger - som opfølgning på en akut indlæggelse, til tæt observation og pleje med proceduretung sygepleje, som alternativ til akut indlæggelse, til terminal og pallierende pleje, intensiv rehabilitering mv. Der er sygeplejersker i alle vagtlag og kun faglært øvrigt personale.

De første par følgevagter var jeg lidt spændt på hvor dybt jeg skulle rode i min rygsæk for at finde ud af den kliniske sygepleje. Men efter ganske få vagter var det ligesom om det blot var et par år siden jeg havde passet patienter. Medicinering, sondeernæring, katheter anlæggelse, sårpleje oma. - det lå lige under huden. Jeg må sige, at jeg nød det i fulde drag. At gå hjem efter en vagt med konkret udført patientrettet arbejde, og en kollega kommer og afløser dig, du har fri når du går hjem og ikke mindst - fik jeg (og det gjorde alle de andre kolleger også på Midtbyen, som det også hedder) masser af direkte feed back på ens faglige opgave udførelse fra borgere og pårørende, som var SÅ taknemmelige. Tænk sig, flere af dem sagde tak fordi man eksempelvis mødte i aftenvagt. Nogle gange var jeg ved at svare tilbage; tak fordi jeg kan gøre en lille forskel.

Mega fedt at opleve det faglige rush det giver, når man genoplever det man EGENTLIGT uddannede sig til, igen... Jeg har haft et fantastisk privilegeret arbejdsliv med klinisk ledelse som hovedhjørnesten de sidste 20 år. Jeg har været glad hver eneste dag for at gå på arbejde og haft super fede medarbejdere og kolleger (men ikke mindst Ejler de seneste mange år) - men på de sværeste dage, kunne jeg godt engang imellem have oplevelsen af, at jeg på en arbejdsdag blot flyttede rundt på nogle bunker af papir (i overført betydning)  i stedet for at gøre noget for dem det virkeligt handler om; patienterne og heltene, der tager sig af patienterne og de pårørende. ...Og dermed manglede jeg engang imellem at se, den forskel - vi alle vel ønsker at gøre - i mit daglige arbejde.

Derfor har det været en stor glæde og faglig inspiration, at hoppe på den anden side af bordet - så det gør jeg helt sikkert igen, når vi kommer hjem til november.

Det eneste som var - om ikke svært - så ihvertfald meget anderledes var dokumentationen i Nexus, som kommunernes journal system hedder. Ret ulogisk og meget fragmenteret og så med mange krav om dokumentation i relation til både Service- og Sundhedsloven. 

 

P.S. Med fare for at politisere, så må jeg bare konkludere efter denne sommervagt, at det ikke passer, når det om sygeplejersker siges, at de ikke kan/ønsker/vil osv. at arbejde på fuld tid. 

Hold nu op der bliver præsteret arbejdstimer langt over 37 timer - eller som min. 37 timer. Det der sker er, at langt de fleste har en fast stilling på lavt timetal; 28, 30, eller 32 timer og på den måde opnår sikkerhed ift. pension, sygdom men også får en fast kollegial base. Så suppleres der ellers op til 37 timer og i de fleste tilfælde langt over med vagter i vikarbureau til en helt anden aflønning. Mødte rigtig, rigtig mange sygeplejersker - faktisk de fleste, uden at overdrive - som arbejdede på denne måde. Desværre også rigtig mange som arbejdede 100% i vikarbureau og havde sagt deres faste stillinger op. Og overaskende mange af dem kendte jeg jo fra det faglige miljø - de var ved at dø af grin over, at jeg arbejdede på basis overenskomsten i samme vagt som dem - men jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til det andet, da det andet jo er en ægte dødsspiral for samfundet (vi må se hvor længe jeg holder den fane højt).

SÅ det handler altså om løn og hæderlige arbejdsvilkår, gør det... - så vil sygeplejersker skam gerne arbejde i verdens bedste fag. Og så ellers over-and-out på denne politiske diskussion!

 

Ferien i DK gik vanvittig hurtigt - vi havde mange gæster og var til fester og hygge rundt i landet - nåede meget men alligevel slet ikke alle, dem vi gerne ville ha' set. Siger undskyld - vi må tage revanche til efteråret - så er vejret alligevel kun til indendørs hygge.

 

Vi cruisede sydpå i uge 30 da vi jo skulle deltage i den legendariske sommerlejr, som vores flyveklub afholder hvert andet år. Det forgik i Celle ved Hannover og bød på overraskende rigtig god cross-land flyvning men jo også på den sædvanlige hyggelige camp stemning med vandring, afslapning, rosé og kaffe og masser af snak. Sommervejret var med os og vi boede på et nice hotel i udkanten af Celle by, med ca. 5 km ud til flyvepladsen/campen, så det var perfekt til morgenvandring gennem skov og smukt hede- og landbrugslandskab.

 

  

Så havde vi jo tjent 400 km på turen til Provence, som gik den følgende fredag. I uge 31 skulle alle tre ejerfamilier nemlig være samlet i MBV - for første gang faktisk hernede. Har været her i huset på skift eller delvist sammen - men selvfølgelig ellers været sammen det seneste års tid alle tre familier i enten Holland eller DK.

Vi har hygget og slappet af. Daniel og Mirjam og pigerne (som kun var her en uge) tog på masser af adventurous udflugter til vandfald, gorges og Middelhavets mange bugter og strande.

                                              

 

Vi kom ned til varmen skal jeg love for - mellem 33 og 38 grader med tropenat, hver nat og en knastør have, som der dog er liv i fraset græsplænen, som er helt sandfarvet. Det er den hvert år. Floden Durance fattes dog vand ligesom mange af søerne der ligge i Haute Alpes - ja, for den sags skyld hele Frankrig sammen med alle de andre middelhavslande. Så mens vi har været i Danmark har borgmesteren Mme Colombom udsendt brev om at vi kun må vande om natten. Frugtplantagerne og de andre dyrkere af afgrøder er undtaget.

Vi sukker efter regn og jævnligt siger Meteo France også, at der vil opstå byger - men ikke en dråbe er der kommet her. Satser dog på et stort regnvejr søndag og mandag - let's hope.

I går var der overudvikling af vejret rimeligt tæt på os ved en by der hedder Vignon - der opstod uvejr med hagl og skypumper og voldsom regn. Svæveflyvepladsen dér blev raseret med fly der blev kastet op og smadret - 6 styk er totaltskadede og en pilot kom til skade - og de befandt sig alle på jorden da den passerede! I samme periode dasede vi ved poolen med høj blå himmel mens Bob og Claus oksede rundt i pølen med børste og snorkel udstyr og gjorde den ren...

                                                           

I dén uge uge, hvor Mirjam og familien var her, havde vi arrangeret et regulært dansk sommermøde i Provence. Vi fik nemlig besøg af af vores nevø Andreas, som er fransk gift med Caroliné og bosiddende her i Frankrig i Rouen oppe i Nord-vest. Carolines familie har et hus i Avignon, som de holder sommerferie i. I luftlinje ikke meget mere end 100 km. men pga. vejføringen tager det 2 timer at køre. De kom på heldagsvisit med deres tre nuttede børn; Augustin,Victor og lille Sixtine. Super dejligt at mødes hernede og også lidt sur reál, blev vi enige med Andreas om. At møde den tætte familie udenfor DK er altid ret specielt. 

Druerne - én af de tre sorter vi har identificeret - er nu modne og det fandt de små dansk-franske drenge også ud af. Med et perfekt pincet greb plukkede de direkte fra stokken. Dagligt spiser vi nu af de grønne druer - søde og meget fine er de. Klaserne er virkelig mange og tunge og meget tæt besatte. Skal nærmest lirkes ud af klasen  

Andreas er Speciallæge i Ortopædkirurgi om ca. 3 år og knokler som en gal. Har læst medicin på universitet i Paris.Når han fortæller om arbejdsbetingelserne men ikke mindst om (den lave) løn selvom ansvaret er tårnhøjt - fattes jeg ord. Helt vildt, simpelthen. Men han bliver en vildt dygtig kirurg med al den knivtid han har og de mange timer han lægger på sygehuset - det står i hvertfald klart. 

Som i DK har man også i Frankrig en grotesk mangel på særligt OP sygeplejersker og anæstesisygeplejersker, så Andreas sagde også at deres OP lejekapacitet slet ikke udnyttes. Hele etager i en ny bygning på Universitetshospitalet i Rouen står tomme.

Andreas blev født i maj DEN sommer, nemlig sommeren 1992, hvor jeg også blev student og vi vandt DM i fodbold! Og jeg glemmer det aldrig for jeg havde travlt med med alt andet (herunder den nye lille nevø, som boede tæt på gymnasiet) end at læse til studentereksamen, så da jeg i historie trak om Østrig-Ungarns opløsning i 1918 og kom ud med et 6-tal, var der en forklaring. Jeg var bristefærdig over den karakter og min far ligeså, så han købte en guldkæde til mig som trøst... Sødt og SUK, alle de minder Andreas tricker, hver gang jeg er sammen med ham.

Vi har gæster og logerende og bruger af mormors og oldemors gamle hør og linned duge ude og inde, når vi dækker de lange borde op. Det ser så smukt ud. Ét af bordene får dog aldrig dug på, fordi det er så smukt uden. Det er en gammel men velholdt dør som er malet i den perfekte lavendelblå frave, som alle skodderne. Der er så sat et metal stativ under - og vupti, så han man et rustikt bord af genbrug. Det er den forrige ejer som har lavet det - men kan se at min private handy mand skal tjekke understellet af - det var lidt vakkelvorent.

I sidste uge skete der intet mindre end et mirakel. Jeg fik åbnet en skønlitterær bog for første gang siden marts i år. Så fedt at ha' tid til at fordybe sig. Premiere valget faldt på en bog som en af mine søstre gav mig her i sommers; Annas sang af Benjamin Koppel. Den handler om det jødiske miljø/ en familie i 1930-40'erne i Købehavn, om krigen og det klassiske musikmiljø og om at vælge sin egen vej her i livet. Den er fantastisk og så er den skrevet en musiker-Koppel og er faktisk en debut roman.

Glæder mig til alle de bøger som står ulæste og klar på reolen hernede. Fik mange fede bog gaver ifm. min afskedsreception.

I sidste weekend var vi i København fre-søndag på kort familie visit ifm  Alexanders 18 års fødselsdag. Der blev holdt fest i Holte så det skulle vi selvfølgelig hjem til. Alexander er et af Claus’ 7 børnebørn, så han fik også et par formanende ord i talen.

                                                        

Det gik faktisk overraskende nemt med at flyve fra Marseille via München til København. Selvfølgelig halvkritisk forsinkelse i München så vi var meget tæt på at misse flyet videre. Alle løb rundt i lufthavnen da rigtig mange fly var forsinkede. Men da vi så kom til bagagehåndteringen i KBH  blev vi nærmest chokerede. Siger jer; der lå store bjerge af bagage, kufferter, klapvogne oma. som var opgivet og lå hulter til bulter med provisoriske vægge omkring, som for at gemme det væk. Sådan så der ud MANGE steder i bagage området.

Vi havde for længst, heldigvis besluttet at rejse let og kun med en håndtrolley - af samme grund.

Virtuelt bestyrelsesmøde blev der også tid til - på bænken under det store cedertræ. Vi er i proces med at søge en ny forstander til plejehjemmet. Vores dygtige nuværende forstander har fået job som leder af Røde Kors  (for hjemløse) i Aarhus. Det er jo også et vigtigt job.

I denne uge fik vi fyldt brændselsdepotet op med lækre knastørre egekævler. Ikke at vi skal bruge det nu men vores havemand og brændepusher kom lige forbi og så fik vi bygget en fin brændestak op + lidt i depot. 

Der har været rigtig god flyvning efter vi kom tilbage. I sidste uge udtalte Bissen efter en helt forrygende dag, at det var den bedste flyvedag for ham nogensinde i de franske alper. Det er jo mega fedt. Bob har også sit fly stående hernede - en 2-sædet Arcus som han ejer med tre andre hollændere. Så de flyver på skift men bor ikke her i MBV - fraset næste uge, hvor en af de tre kommer og bor i vores Westwing sammen med fruen. Har har netop overstået et kræftforløb og trænger til lidt rehabilitering og god kammeratlig flyvning. Han er jo grounded på sit certifikat men må gerne sidde i bagsædet. 

Det blev vist en sommer revy snarere end en døgnrapport men det er jo også længe siden der sidst har været noteret i bloggen. 

Nyd fuldmånen i disse dage  - så det vildeste stjerneskud den anden aften, hvor vi var på månevandring.

Rigtig god weekend til jer alle - dejligt med hot sommervejr i DK. Nu stemmer vi snart for at hoved sommerferien rykkes i DK. Ofte er der rigtig godt vejr i august, hvor alle er gået i gang igen...