Mellem bjerge og hav

Så blev det blog tid igen. Tog en dag i går med ´administrativ tid´, som vi så professionelt kalder det her i MBV. Dagen gik med opgaver så som indkøb, opdatering af CV, læsning af sager til Disciplinær nævnet (møde i næste uge), booking af stort familie sommerhus til den tilbagevendende tradition med Claus børn & co. primo 2023, pool rens og nu blog zeit. Men vi nåede også en lækker gå tur i går.

Søndag sendte vi vores fantastiske naboer hjem til DK med fly fra Marseille. 

Vi havde knap 5 dage med dem og fik gået nogle gode vandreture, vingårdsvisit og så fik de gang i vores cykler/MTB.

De er cykel entusiaster om en hals - faktisk hele familien - så Egon kan noget med cykel værktøj. Han påtog sig opgaven med at at få dem gjort køreklar (hvad de ikke var), så der blev skruet, smurt og tilpasset og så ellers på med hjelmen. De kunne godt lide terrænet hernede - så nu er jeg blevet helt hooked på at få dem i praktisk anvendelse. Cykler jo altid rundt i Vejle men hernede har jeg hidtil bedst kunnet lide at vandre. Men cyklen passer lige med en hurtig tur til bageren, som ligger 5 km herfra.

Vi hyggede os ret meget og fandt ud af hvor heldige vi virkelig har været med 'de nye naboer' - gensidigt! Og super mange fælles snitflader har vi; lige fra opvækst ved Vestkysten til fagligt fællesskab. Det vidste vi nu godt inden visitten, idet vi nåede at hygge med middage på Stævnen flere gange, inden vi betroede dem nøglen og drog herned. Egon og jeg blev enige om, at det nok bliver et vinter projekt med en spiseklub for 11. og 12 etage... 

Kanaltårnene er som tidligere nævnt fyldt med ret gemytlige mennesker - så det skal da udnyttes.

Om torsdagen hentede vi pizzaer hos den rullende pizza bager, som har en træ fyret ovn i van'en (true, not false)! Der er skorsten på taget. Det er super nemt - ligger kun 300 meter herfra MVB på en lille plads i verdens mindste vejkryds. Her holder han parkeret hver torsdag aften.

                                                      

Provence eller i det hele taget Frankrig var relativt ukendt for Jette og Egon som feriemål - men efter dagene hernede mente de bestemt, at det kan noget. Klimaet, den blå himmel og bjergene. 

Da de ved ankomsten skulle hente deres reserverede lejebil - havnede de i en ægte fransk tour de force eller på dansk: top bureaukratisk papirmølle. Egon havde ikke det fysiske kørekort med - kun det (som vi alle har) digitale på mobilen. Nej, det er ikke gyldigt i EU, det er sandt - men kunne Jette så få lov at leje bilen, da hun havde det fysiske kørekort med? Nej desværre - de kunne få lov at vente til et par timer senere, hvor de kunne få en anden bil!!! Efter mindst en times palaver, ringeri til udlejningskontor, desperate men meget venlige danskere, gav damen i skranken tilsyneladende op og gav dem en anden bil end den bestilte. Som Egon tørt og jysk sagde; og så til en pris, så han troede han havde købt bilen. Til gengæld var den meget mindre end den oprindeligt bookede... 

Det mest interessante ved det franske skrankepaveri er, at da den så blev booket i fruens navn, så kunne Egons digitale kørekort lige pludselig godt bruges alligevel - men nu som 2. chauffør! C'est vrai - toute.

De har endnu ikke fået deres bagage. Den nåede ikke med ifm. forsinket mellemlanding i Frankfurt...

Flyvning i Europa er godt nok meget ustabilt - på alle måder.

                                                               

I tirsdags drog Bissen og jeg på den FEDESTE heldagsudflugt til Côtes d'Azur. Turen gik bl.a. til Cassis, som er den smukkeste og i mine øjne mest uspolerede by perle her kysten. Ligger ca. 30 km øst for Marseille.

Vi startede med en fuld opladning og så gik turen ellers sydover med høj cigarføring.

                                                                

Da vi havde fået bilen parkeret vandrede vi ned i den lækreste lille havn med oprindelige huse, smukke skodder, markiser, gamle skilte og masser af små listige brasserier og restauranter. Solen skinnede, 25 gr., masser af folk hyggede sig, nød mad og vandrede rundt om fyrtårnet ude på molen.  Bådene i den lille havn var et kapitel for sig - særligt de gamle smukke træbåde inkl. et lille arbejdende værksted midt i det hele, hvor en svedig mand gik rundt med olie, fedt og en tot twist i baglommen og hamrede på klinkbyggede både.

Jamen; siger jer: ikke et øje var tørt. Alle verdens ure gik i stå, jorden holdt op med at rotere - sådan føltes det i hvert fald.

Midt i det hele satte vi os og spiste verdens bedste is med nødder, pistacie og citron vert. Også den, var den bedste vi har smagt i umindelige tider - og vi spiser trods alt en hel del is.

Virkelig bedårende by - dér skal vi ned og se hvordan det ser ud og føles, når vi kommer til MBV i januar, et par ugers tid. Det varme Middelhav sørger jo for at holde det hele varmt, klimaet er sub tropisk, der vokser palmer - og vandet er helt fantastisk klart. Også mere end jeg husker det for 25 år siden. Men det var også det søster Mirjam sagde i sommers, at det var formidabelt lækkert vandet og med mange flotte snorkel- og dykker muligheder, fordi det er så klart og levende.

                                                           

Inden vi ramte Cassis, havde vi spist super lækker frokost på en fancy beliggende restaurant i Ciotat - naturligvis efter råd og vejledning fra Bob - den (til tider) tjekkede mand!

                                                    

Ikke speciel dyrt men vanvittig godt placeret, højt beliggende lige ud til vandet havde vi reserveret bord udendørs på Le Nautique. Lækker frokost og en parkering lige ved restauranten, fordi vi er der out of season. Det er simpelthen genialt at besøge rivieraen udenfor turistsæsonen!

Endnu engang blev vi bare bekræftet i at vi bor det helt rigtige sted. Lige midt imellem de høje bjerge Hautes Alpes mod nord ca. 80 km. og så Middelhavet Mer Méditerranée ca. 120 km sydpå. Begge dele vidunderlige og forskellige typer natur - og begge tilgængelige under 2 timers kørsel. Vi valgte så perlen i midten; Porte de Provence, som Sisteron så smukt kaldes.Her vokser lavendlerne, solsikkerne, køkkenhaverne i frankrig, middelalderbyer- og borge overalt, der er lys og luft - og stille.

Fra Cassis skulle et andet højdepunkt på turen forceres; Route des Crêtes. Googl det - og man er overbevist.

 

Super scenic køretur som er ca. 10 km - højt, højt oppe men hele tiden med det smukke Middelhav tæt på. Det ligger i/som en nationalpark og er fantastisk rå, smuk og uspoleret natur. Der bor ingen mennesker derude - men solen skinner og havet er mere blåt end blåt.

Fra disse højder ser man så tydeligt hvilken spektakulær kyst der ligger her på den vestlige riviera. Ufatteligt flot - og jeg vil til enhver tid foretrække denne type kyst end den mere flade del med brede sandstrande på den østlige del, som går over i Italien også. Med de flotte bjerge, klipper og skrænter følger nemlig også de vildeste fjorde, som går langt ind og skaber nogle af verdens smukkeste bugter. Og stadig med mange fede muligheder for badning, snorkling og små sand bugter.

Tre af de største fjorde går under betegnelsen Les Calanques. Vi snuppede den der hedder Port Miou, som ligger relativt utilgængeligt. Endnu engang en optimal parkering, fordi vi ikke skulle kæmpe med med turister og så ellers til fods 1/2 times tid ad snævre og stejle sandstens klipper. Mange vælger at sejle dertil og ind i fjordene fra Cassis.

Da vi traskede rundt ude i wunderbar calanques, fik vi pludselig øje på nogle mænd som stod ude på et klamt klippe fremspring. Først troede det var overmodige franskmænd (hvad landet er fyldt af) - men da vi så fik kigget nærmere ned i vandet, så vi en dykker, en båd og en slags bane med træning og forhindringer.

Da vi gik ud langs fjorden havde vi godt nok set militærkøretøjer og en ambulance. Det viste sig at være en øvelse. Om det var franske navy seals, militæret eller bare hjemmeværnet står hen i det uvisse. Men alle skulle springe i fra den angsprovokerende klippe iført fuld feltudrustning inkl. gevær (attrap), svømme, padle gennem forhindringerne og selv komme op på en klippe på den anden side.

I Toulon holder den franske flådebase til - så måske er det rekrutterne derfra. Måske de skulle træne forsvar af undersøiske installationer - håber det... (møg-russere - ups, så kom det ud).

Sidst på eftermiddagen kørte vi til Bandol - en lille by, som ligger ned til kysten i en højproduktivt rødvins område. Der var vinmarker OVERALT og store smukke vingårde lå drysset ud over bakkerne der går op fra Middelhavet. 

Smukt område - byen minder lidt om den gamle bydel i Cannes, blev vi enige om. Købte noget vanvittigt lækkert brød hos en lokal bager fem minutter i lukketid. 

Vinhøsten på Domaine Tresboudon forventes færdig i denne uge. De fortalte i sidste uge, at kun de røde druer manglede.

Er bare vild med Stolt kavaler, som stort set står i alle haver hernede. Vi 'låner' dem hos naboen, hvis have vi passer i disse uger. Næste forår såer jeg helt sikkert masser af stolte kavalerer i MBV.

Så kan vi jo se, hvem der bliver mest stolt og rank.

                                           

I Bandol øvede den katolske organist for fulde skrald. Vi satte os ind og nødspilleriet. Kunne se, at der lørdag aften skulle være en stor gospel koncert i kirken. Det tror jeg lige kunne være en stor oplevelse...

På søndag dukker 4 gode venner op. de kommer kørende fra DK og skal være her i en uge. Et visit, vi ser virkelig frem til.

Men forinden vanker endnu en dag med ekskursioner til Hr og fru Bisgaard. I morgen, fredag tuller vi nemlig endnu engang sydpå - men nu mere østligt - til Toulon, Le Levandou og Hyéres plage. Det ligger også på Cotês d'Azur nær St. Tropez.

Så - bis dann - det var alt fra #cirkusbisgaard denne gang. Stay cool.

Og så er der den snarlige fuldmåne at se frem til…