Østrogen chok
Musikken var ikke som vi forventer det til en fest med fed pop og rock. Næ, det var nærmest i boldgaden for franske rytmiske viser med en hel del tristesse, vemod og traurige tonearter. Og det stoppede først kl 03. Det viser sig, at det kom fra den kvindelige matematik professor, som bor alene i det store hus. Hun holdt simpelthen fest - og så på en torsdag! Gad vide hvad det var for en fest med den playliste - der var i hvert fald en del af gæsterne som sang med - måske hjulpet på vej af rigelige mængder Pastis… Vi har nu døbt hende party professoren. To be continued.
Det begyndte med et rørende og ømt farvel til Bob og Arianne forrige lørdag aften. Jeg havde lavet afskedsmiddag, så de kunne pakke og gøre rent efter deres 7 ugers ophold i MBV. Vi stod simpelthen alle og tudede i køkkenet, da vi skulle sige godnat og farvel. Vi har haft så god en tid og helt vænnet os til at bo sammen (hver for sig i egen lejlighed). Men det er jo blevet et helt kollektiv, hvor vi hjælper hinanden med hus og have, hygger os socialt og bidrager hver især med det man nu er bedst til. De kørte søndag morgen kl. 05 - SUK. Vi ser først hinanden til nytåret, hvor vi har planer om at opleve MBV i vinterforklædning og bjergene i ski sæson.
Men heldigvis dukkede søster Mirjam op søndag. Eller dvs.; hun skulle være kommet planmæssigt meget sent lørdag fra lufthavnen i Marseille op til MBV i en leje bil.
Men der var uvejr over de italienske alper og flyet blev mere end 2 timer forsinket, så alt var lukket og slukket da hun skulle hente bilen (da var kl. 02). Hurra for IBIS hotellet i lufthavnsområdet - hun sov dér og hentede bilen (der blev opgraderet pga. mega dårlig samvittighed) og kom så HJEM til MBV. Det bliver vist en kulance sag.
Om mandagen tog Mimse og jeg på det helt igennem vidunderlige provencalske marked i Forcalquier - 25 min. sydpå herfra.
Det er en vanvittig charmerende middelalderby, markedet er kæmpestort og hele byen er denne dag omdannet til marked. Det foregår kun på mandage. Der kan alt fås fra brød, pølser, oste til keramik, oliven, fransk nougat, stoffer, tasker og fede hørkjoler/skjorter. Alt lokalt produceret.
Vi hyggede os sammen indtil hendes 3 svigerinder dukkede op onsdag. Eller; vi hyggede os også efter at de kom! Tog på vandreture, de nød Sisteron og Citadellet og blev forelsket på stedet i byen, lørdagsmarkedet og stemningen. De fik også tid til vingårdsbesøg - og så deres morgen yoga. Tror kun de missede tibetaneren og de andre øvelser såsom planken en enkelt morgen! Det forgik ude ved poolen på måtter.
De tog alle hjem med flyet i går ved middagstid. Så troede Bissen nok, at det var slut med alle de kvinder, hvor han er i undertal her på matriklen. Men nej, vi skruer østrogen niveauet yderligere op igen på onsdag i denne uge, hvor mine sygepleje veninder gennem 26 år (præcist i denne måned, hvor vi sprang ud som det hvide guld fra Sygeplejeskolen i Vejle - hold 92.4 LÆNGE LEVE❣️) kommer. Der kommer 5 tøser og de har ligeledes lejet en bil fra lufthavnen i Marseilles. DET BLIVER SÅ FEDT - og så må Claus tage et eller andet stærkt beroligende for at stå dagene igennem, når det nu ikke bare er kvinder men SYGEPLEJERSKER, der arriverer.
Vi har en klub sammen, hvor vi spiser, hygger, tager på udflugter, weekends osv. Vi er monopolet, der stiller spørgsmålene og selv besvarer dem både fyldigt og relevant - og i øvrigt altid gerne giver gratis råd og vejledning til dette og hint😉.
De sidste ca. 10 dage har der været ‘ustabil luftmasse’ (varm luft fra Middelhavet møder luften fra de høje alper). Det kan give uvejr, små storme og byger (det var bl.a. det uvæsen som Mimse blev fanget i og forsinket af). Vi har fået gode regnbyger 3 gange og haft uvejr med gewitter et par gange - så nu vokser græsplænen igen for fuld skrue. Den er blevet grøn, så nu slår vi den igen efter helt at have vænnet os fra det i flere måneder.
Det har ikke været koldt - men nogle af dagene nede på 22 gr. - nu er tingene igen stabiliseret og ‘the Black mistral’ er forduftet. De sidste par dage helt normalt vejr med 27-30 gr. og knaldblå himmel. Pølen er dog både fyldt op med frisk regnvand men nu også nedkølet til 22 gr. Vi nægter at varme den op elektrisk (varmepumpe).
Men dagene bliver kortere som i DK (solnedgang p.t. kl. 19.55) og nætterne bliver nu også køligere. Alt andet lige giver det bedre nattesøvn end med tropenætter.
Meget blomstrer nu igen i haven - de remonterende roser har kæmpe knopper og vores vejpileurt er gået amok og ligner et blomstrende snevejr. Ude i grøftekanterne står Høsttidløs alle vegne. Smukke men sindssygt giftige - OG DET ER IKKE KROKUS.
Flyveklubben flager med landeflag, sv.t. de gæstende piloter der aktuelt er på pladsen. I går og i dag var det britiske flag på halv - smuk gestus. Det danske flag hænger der i de perioder vi bor her i MBV. Meget sødt.
Vi kigger til nabo Mirjam og Daniels (perfekte) have og hus i disse uger da de kører rundt i deres fede auto camper (holder sommerferie). Vi plukker løs af deres blomster, tomater, hindbær og courgetter - så det dominerer menukortet i disse uger.
I sidste uge tog Claus og jeg på en lille lokal sigth seeing. Skulle tjekke torsdags markedet ud i Laragne og kørte så videre til Serre. Hvilken perle - så smuk og Provence typisk - og så er flyvepladsen i Serre den smukkeste flyveplads jeg nogensinde har set (og jeg har set mange smukke svæveflyvepladser i verden). Den er beliggende, omgivet af høje alper, på en slette i en bred og solrig dal - ufatteligt flot.
I fredags legede vi lokale indbyggere; Sisteronais. Havde set opslag oppe i byen vedr. premiere på en film om Sisteron, floden Durance og Napoléon. Det måtte vi opleve. Det foregik som en ægte soireé, kl. 20.30 i Salle d’Alcazar, hvilket viste sig at være byens kulturhus/medborgerhus. Så ved vi da det.
Borgmesteren var der for at byde velkommen, introducere filmen og sige tak til alle de lokale kræfter for at producere filmen. Det er en slags lokalhistorisk forening som står for initiativet med at fortælle: grande et petite l’histoires des Sisteronais. Så med udgangspunkt i byens smukke og imposante fæstningsværk, Citadellet, Durance og Route Napoléon så vi film om drab på floden, telegrafist stationen og Napoléons ankomst til byen. Alt foregik på fransk - Bissen mente han forstod ca. 60% af talen i filmen. Jeg endnu mindre - så er det godt, at man forstår sig på stumfilm og tegn sprog.
På rækken foran sad en pæn gentleman. Han hørte straks, at vi ikke var franske og henvendte sig til os. Var nysgerrig og ægte interesseret i vores historie. Han talte et perfekt engelsk - havde arbejdet som direktør i Pfizer i USA. Hans søn havde boet 3 år i København.
Borgmesteren, M Daniel i Sisteron har siddet med kæden om halsen i 40 år. Han var ingen årsunge - tror han vil gøre Queen Elizabeth kunsten efter og gå efter 70 års jubilæet!
Men som vi har hørt fra vores egen borgmester Mme Elisabeth Colombón så er posten som borgmester i langt de fleste byer (mindre) ikke politisk - mere praktisk administrativ…
Vi har iøvrigt fået kontakt til den havemand som plejer at komme to gange årligt i haven og beskære de store træer. Det er nødvendigt ellers stikker de helt af. Super pinligt - men på vores rundtur i haven fandt vi ud af at vi har to store mandeltræer (det er dog ikke mandel år i år og blomstringen var overstået da vi kom herned 1. marts) samt det flotteste eukalyptus træ. Meget højt og stort er det. Jeg klipper de flotte grene til vaserne indendøre. Han var i øvrigt en ret speciel men venlig mand. Bor isoleret oppe i bjergene med kone og 7 syv børn. Vi er i fuld sving med at digte og gætte hvad han er for en fætter.
Han kommer i haven til oktober og igen til marts - det er den faste modus.
Bonne soire - sweet dreams til alle jer fra os begge; C&K
Kommentarer
Send en kommentar