Top fan nr. 1

'Bob for Vicepresident' - det må være konsekvensen, når Bob udbryder; 'nurses for president'... Det gør han når han hører om hvad sygeplejersker egentligt laver og når han, som den meget venlige og imødekommende mand han er, gerne vil anerkende og udvise respekt for faget.

Første gang jeg hørte det var jeg ved at trimle om af grin. Det kom helt spontant en dag, hvor han synes at noget var noget pjat (et eller andet ligegyldigt) - så råbte han pludselig; nurses for president. Han mente angiveligt at det måtte være løsningen på problemet. Det er nu ved at blive et kampråb i MBV - og hvis det vitterligt skulle ske, bliver Bob min vicepresident. Top fan nr. 1!

Apropos faget: Nu har jeg så fået lønsedlen for min månedstjans på Akutpladserne - godt, at arbejdet bar lønnen i sig selv, for det der er gået ind på lønkontoen er da...findeløn!

Vi vælter os i vindruer - både de hvide og de blå. Og fuglene og andet godtfolk får deres andel - der er rigeligt til alle. Det er spisedruer - og de er ligesom for milde til at lave saft af, så det vil være skønne spildte kræfter - men vi bruger dem i salater og gryderetter med eks. karry og kylling og spiser selvfølgelig også direkte fra klasen. Det er rigtig godt.

Vi var til fest i København sidste weekend - ud fredag eftermiddag og hjem søndag aften. Det var en stor 100 års fest hos Camilla og Peter, Claus' ældste datter og mand, som begge er blevet (eller meget snart er) midtvejs i livet. Sikke et party - intet manglede - fraset nattesøvnen dén nat!

Claus, Camilla og Signe. Rune var indisponeret på det tidspunkt...

Fersknerne bruges på alle tænkelige måder, men nu er de sidste også enten under glas og låg eller i fryseren.

Vi har haft en fantastisk sjov oplevelse for nylig - faktisk da Martha og jeg var inde inde i Sisteron for et par uger siden - men har først haft tid til at følge op på oplevelsen nu. Var inde i en forretning, som ligger i de snørklede gader og som handler med farverigt tøj og gevandter men kun i silke og kashmir. Indehaveren antastede os hurtigt - og hvis ikke det er fordi hun er amerikansk, ville jeg kalde hende for femme fatale. På under 15 min. fik vi hendes (ret spændende) hippie livshistorie - på drevent amerikansk i et speed tempo, så man skulle stå tidligt op for at følge med. Nå men hun var altså både charmerende, yderst livlig men også primært envejs kommunikerende. Ret karismatisk. Hun har boet rundt i verden med sin familie i mere end 30 år, bl.a. på Bali og har så boet her i Provence i ca. 20 år, hvor hun har tjent til dagen og vejen med at sælge de samme varer, som hun nu i dag sælger fra butikken, på de legendariske markeder her i Provence. Men der kom alt for mange kinesiske cheap varer og så gad hun ikke markederne. I de to år med corona hvor butikken skulle holde lukket, blev hun (med egne ord;) mere og mere tyk mens hendes mand blev tyndere og tyndere! De byggede nemlig på et hø-hus kun lavet af genbrugs materialer herude i Chateaufort, kun7 km fra vores Maison. Han byggede og hun lavede mad. Hun viste os billeder og det så ret godt ud og slet ikke halm-agtigt. Det har været et stort familieprojekt hvor alle søstre, brødre, børn osv. har været indskrevet som medbyggere. Det ligger på en kæmpe skrånede grund med flot udsigt og med et aktivt munkekloster og ditto nonnekloster (separeret med et par kilometers afstand), som nærmeste naboer. På et af billederne kunne vi se, at munkene var hyret til gravearbejde - der stod i de vadmelssække med snor om livet og en skovl i hånden og flyttede jord på hendes grund! Virkelig specielt. Vi måtte endelig komme forbi og få en kop kaffe sagde hun - hun ville meget gerne vise os huset.

Det gjorde vi så den anden dag - men helt ærligt, så var vi mest interesseret i klostrene - det er da vildt eksotisk med sådan nogle i vores nærområde. Vejen op til klostrene er smallere end en cykelsti og ligger aller øverst på et bjerg i kløften. Der var helt stille og ingen mennesker at se og bygningerne var så simple og ydmyge, så jeg ved ikke hvordan de overlever om vinteren. Nonnerne var de eneste der dukkede nysgerrigt op ved synet af mennesker. Meget venlige og imødekommende og sagde at vi var meget velkomne til at deltage i deres messer. Der kommer ingen, fordi det ligger så afsides, fortalte de. Det må vi prøve til nytåret, hvor vi regner med at opholde os i MBV et par uger.

Vi kom også forbi amerikanerindens hus - der gik stadig nogle unge mennesker og regerede på grunden, som manglede meget i at være færdig. Modet svigtede dog da det kom til kaffen - vi skal vist lige forbi hende inde i forretningen inden vi crasher hende privat...

Hun spurgte i øvrigt om vi kendte en anden amerikansk familie med fem børn, som bor i Sigoyer - en lille fransk flække længere ude af vejen, hvor vi bor...

Med det gode liv følger også en god helbredstilstand - håret vokser - så krøllerne røg af og et par uger senere, kunne vi så se at det afklippede hår var brugt til at fore en stillits rede, som lå på plænen (møg skader!). De når som oftest at ruge og få unger to gange på sæsonen.

Vi havde naboer Mirjam og Daniel til middag i sidste uge. Lavede vegetarisk risotto og grøn salat og så en ferskentærte til til dessert. Serverede en Kir royale som aperitif - så bliver det ikke mere fransk (eller 80'er agtigt)! Nå, men det smager nu meget godt.

De drager på sommerferie i 3 uger med deres store autocamper. Vil køre rundt i Hautes Alpes og nyde deres vidunderlige land og kombinere det med besøg hos deres to voksne sønner og deres familier.

De venter til nu hvor den værste hede er toppet og hvor der ikke er så mange turister.

Tiden flyver afsted - men det må jo være et tegn på at alt er såre godt - hvad det også er. I sidste uge var Bob og Ariannes to børn her i 5 dage, Cas og Ieke hedder de og er hhv. 24 og 22 år. De var meget begejstrede for huset og området og nød dagene med vandring, markeder, poolen og god mad.

Da Bob så kørte dem til flyet i Marseille tog han Ariannes søster og svoger med retur. De var på det samme fly - bare herned. De er her så indtil fredag - og søndag morgen kører Bob og Arianne så hjem - efter 7 ugers sommerferie hernede. GISP - VI KOMMER TIL AT SAVNE DEM - men så bliver der jo plads til andre gæster... Søster Mirjam kommer lørdag ved midnat og kommer kørende hertil fra lufthavnen i Marseille i en lejebil. Hun får selskab af tre svigerinder (Daniels søstre) på onsdag - så tøser de helt igennem. Oprindeligt var temaet vist yoga men ved ikke helt om det ikke drukner i andre relevante aktiviteter... OMG der bliver gang i den - det bliver så hyggeligt.

I West wing har vi i næste uge også to hollandske veninder boende. Lidt ekstraordinært har vi udlejet den - kun fordi de er bekendte til Bobs bekendte...Mirjam og tøserne holder til i Eastwing, så Bissen og jeg bliver hvor vi er; i South wing. Når Mimse er taget hjem rykker vi dog i Eastwing resten af perioden her i MVB (frem til 1. november).

Høsten er i fuld sving - af de forskellige afgrøder. P.t. er det æblerne så de smukke og rustikke æblekasser står alle steder ved rækkerne. Der bliver plukket dagligt og løbende. Mange af træ æblekasserne er mærket med det lokale familie navn Colombón - som er involveret i alt fra lavendler, huse/grunde, flyvepladsen, politik og æbler her i Vaumeilh og omegn...

Den anden dag hvor jeg var på flyvepladsen høstede de også en gigantisk solsikke mark; tournesol. Har aldrig set det før - så ret sjovt at opleve det.

Arianne og jeg var sammen med en veninde til Arianne på et kæmpestort marked i Forcalquier - det sker hver mandag. En meget smuk middelalderby som er 100% omdannet til et typisk provencalsk marked med lækre, lækre ting og sager - lokalt produceret. Alt fra brød, oliven, marlader, pølser, oste, tasker, sko, kjoler, tæpper, fransk nougat - you name it - it was there. Har aldrig set noget lignende - skal helt sikkert dertil igen på mandag med Mirjam. Så blegner vores lørdags marked i Sisteron alligevel ift. udvalget, selvom det skam også er både charmerende og superlækre ting.

Haven kalder, ukrudtet vokser igen - selv græsplænen er begyndt at blive grøn igen. For ca. 14 dage siden havde vi to aftener og to nætter i træk med silende regn. Det bevirker nu at græsset grønnes. Ret vildt. I forgårs havde vi to timer med regulært uvejr fra kl. 20 - 22. Det var helt vildt med piskende regn, storm og det vildeste tordenvejr og lyn ild. Siger jer, at bjergene og himmelen var fuldstændig oplyst af kæmpelyn, som stod både horisontalt og vertikalt. I går morges da vi stod op var der helt stille - haven var endnu en gang mættet helt op af vand og solen skinnede endnu engang fra en knald blå himmel. Nabo Daniel havde målt det til 60 mm nedbør. Ingen skader på huset - ej heller indtrængen af vand (py ha) men store grene var faldet ned og poolen skulle befries for blade m.m.

Au revoir herfra - nu kalder siestaen - inden vi skal på have gennemgang med Ariannes svoger, som er have arkitekt. Vi må se om vi kan få nogle gode tips og tricks.

Pas på jer selv derhjemme - stay cool. C&K