Fed sommerdag i Cassis - i onsdags, hvor vi tog på en lille getaway. Ét af vores favorit spot på Côtes d'Azur. Elsker bare den fine lille havn med de smukke husfacader som ligger helt tæt rundt i havnen. Der er altid gang i den på cafeerne, restauranterne, det lille aktive skibsværft, fiskerne der sælger direkte fra bådene - og så med en lækker badestrand helt inde i byen.
Denne gang købte vi en tur med en båd ud til Les Calanques - de dybe fjorde med snævre høje klipper. Jamen, det var underbar. Det er første gang vi oplever dem fra vandsiden. Sidste år kørte vi ud til dem og gik resten af vejen.
Glemte vi at skrive, at der var vindstille, knaldblå himmel, sol og 29 gr.? Whats not-to-like.
Der var i øvrigt blæreparade/parkering af en masse forskellige hand-builded biler af mærket Wiesmann. Ret specielle, ret dyre, nogle federe end andre - men generelt havde de de mærkeligste forlygter. Gad vide hvilken chef designer, der har stået for lygte designet?
Vi nyder la belle vie - men tiden løber og vi skal snart på vinter tid! Det betyder DK. Vi kører hjem i søndag i uge 42.. Rammer Vejle om eftermiddagen, mandag. Vi har jo hele cirkusset med - 2 biler og en flyvetrailer - så vi tager en overnatning på et mega cool cowboy hotel, som ligger smukt i bakkerne ved Kassel.
Det er også OK - selvom vi godt nok kommer til at savne det gamle MBV.
Jeg skal hjem i kitlen - denne gang på Hjertemedicinsk afdeling på Vejle sygehus. Glæder mig faktisk en del til det - og især at få nogle nye kliniske udfordringer.
En tidligere kollega spurgte mig tidligere på sommeren, hvor vi mødtes til en frokost i DK; ...'og hvornår holder det så op, hvor længe bliver det ved? Hvornår kommer du hjem?´ Sødt nok, mente hun at det var spild af (...?) at jeg gik rundt hernede.
Jeg kiggede indgående på hende og svarede, at det skam ikke lige går over. Vi har simpelthen truffet et perfekt valg helt i overensstemmelse med vores drømme, muligheder, livslyst, kærlighed til hinanden, eventyrlyst, kulturudveksling oma. Vi har ikke fortrudt vores turn-around-beslutning for 2 år siden ét eneste sekund, men er bare så glade for, at vi tog hovedspring ud i det.
Som vi siger - vi får det bedste fra flere verdener og hverdage - og indtil videre er vi hverken blevet rodløse, skizoide eller det der er værre. Kun rigere på fede oplevelser, dejlige hverdage hér og dér og optimale klimatiske forhold!
Så vi 'bliver ved' - og har nu efterhånden fundet en fin modus med at dele vores hverdagsliv i nord og syd.
Vi bruger denne varme sensommer på at tage på ture og udflugter. Får også cyklet og travet en del. Elsker også bare at udforske det nære hood; Pöet, Upaix og Ventavon på vestsiden af Durance Valleé. Og på østsiden af dalen er det Thèze, Sigoyer, La Motte-du-Caire, Chateaufort, Saint Geniez og andre underskønne små flækker. De har alle det til fælles at, de ligger smukt og højt, har de meste pittoreske gamle kirker, de smukkeste Mairie huse ('rådhuse') og nogle af byerne har også små restauranter, som vi har prøvet.
En del af dem kan nås på cykel eller en rask vandretur - ellers bruger vi den 4-hjulede.
Vi bliver så glade når vi er rundt i det lokale landskab. Glade for, at vi lige netop havnede her - selvom der er ubegribeligt mange lækre steder i Frankrig.
Man må bare sige at Frankrig er et gigantisk land - der er masser af øde områder med masser af rå og uforstyrret natur, bjerge, floder, dale, skovområder, hvor man er helt alene og hvor der er nærmest larmende tyst! Der er en befolkning på knap 68 mill. mennesker og et land der er næsten dobbelt så stort som Tyskland, som har vel 80 mill. mennesker.
Som vi opholder os hernede og ikke mindst kører rundt i regionen og landet i øvrigt, er det noget af det, som vi sætter allermest pris på. Den megen uforstyrrede (ej kultiveret) natur - og så selvfølgelig at der bare er plads. Masser af plads.
I forrige uge var vi så på site visit på ITER/Cardarache, som vi skrev om i juli blog indlægget. En KÆMPE oplevelse - og det er endda selvom UT ikke er fysik nørd. Det handler om fusionskraft, som nærmest bliver en energi-evighedsmaskine, når tokamakken står færdig. De beskriver det også i lægmandstermer som en kunstig sol, der bygges på jorden. Projektet er gigantisk og byggepladsen ditto. Det hele er et feasability studie - hvor man simpelthen i praktisk form skal afprøve hypotesen - in real life, in real size. Meget, meget interessant i disse bæredygtighedstider.
Kan stærkt anbefale et besøg og det er helt sikkert, at vi kommer til at følge det med besøg 1-2 gange årligt. Man skal booke i MEGET god tid for at få billetter (som i øvrigt er gratis) men det hele er omgærdet af megen sikkerhed og man skal sikkerheds cleares og alt muligt andet. Det er næsten lige så svært som at komme ind i svæveflyveklubben i Skrydstrup efter at F-35 er kommet til...
Månen står op - i øst. Snuppet med 1 min. mellemrum...
Der er de sidste uger høstet og høstet og høstet - det gælder både æblerne, de andre frugttræer og så selvfølgelig i vin markerne. De er så flittige... og sæsonen meldes outstanding god.
De lækre markeder som alle byer med respekt for sig selv har min. 2 af om ugen, bugner af lækre varer - seulement locaux. Og i denne uge var det et sandt overflødighedshorn af svampe plukket i omegnen. Vi købte naturlivis kantareller med hjem og levede lækre franske (ægte) omeletter med en stor balje grøn salat til. En sand bistro ret!
I morgen aften har vi inviteret middags gæster - så står den bl.a. på risotto med girolles.
På vej hjem fra Cassis - lagde vi hjemturen ad hinterland ruten. Ind over Plateau Valensole, som er ufatteligt smukt med gigantiske lavendelmarker, store og dybe canyons, Gorge du Verdon for så at køre igennem en uopdaget perle; Allemagne en Provence med det vildeste middelalderslot, som er beboet privat men åbent for rundvisning. Det kunne vi ikke nå forleden men dér skal vi tilbage til, snarest.
Det vi egentligt kørte målbevidst efter var én ud af Frankrigs 10 smukkeste landsbyer (de tre ligger faktisk her i Provence) Moustiers-Sainte Marie. Og vi må bare give 'dem' ret, de har lavet den liste. Tror aldrig jeg har set så smuk, intakt, historisk, kulturelt, arkitektonisk og lokationsmæssigt by som Moustiers-Sainte Marie. Prøv at google den - vi skal klart derned igen - og næste gang medbringer vi piqnique kurven. Der ligger et chapelle højt over byen kilet ind i klippen - og med en klippe lige overfor, hvor der er spændt en line ud med ... en guldstjerne på midten af linen! Denne stjerne ser man svæve i luften når man kigger op, uanset hvor man går i byen!
Husets fantastiske jødiske havemand Elhjakim (født i Østrig med en hollandsk far og nu bosiddende i Frankrig med sin børnerige familie, som alle giver et nap med i firmaet) har været her i sidste uge.
Vi har de sædvanlige årlige beskæringer, som han løser for os (platantræerne og cypresserne) her i september. Men i år havde vi også nogle andre ting han skulle hjælpe med, bl.a. nedlæggelse af et rosenbed på vestsiden af huset, som vi var nødt til at få tørret ud aht. huset og så skulle han også i samarbejde med en (anden) Collombom, som er entreprenør og ligner en barket indianer, fjerne et stort område med syrener - og altså også fjerne rødderne. Det krævede så en gravko for at fjerne de invasive banditter, som sætter skud ALLE steder. Nu skal der så sås græs og hækken skal ha' lov til at komme sig, dér hvor syrenerne stod og sugede al livskraft ud af den tiltænkte hæk.
Apropos syrener, lilas, så blomstrer (og dufter) de nu for anden gang denne sommer. Det samme gør vores pæretræ, hhhmmmm.
Forleden gav jeg Elhjakim et par glas hjemmelavet marmelade (fersken og brombær) - sagde til ham at det var til havens mand - af havens frugter. Han blev helt rørt over det - og da han kom næste gang havde han en kæmpetomat med fra sin egen have, som slår guiness' rekorder. Lyver ikke, når jeg siger at tomaten var på størrelse med et barnehoved!
Der var til to gryderetter i den - men uhmmm, hvor den smagte - så juicy 😛
En ihjelkørt slange på én af de mange cykelture...
Melonen og tomaterne er fra naboens gigantiske køkkenhave - de har forsynet os hele sommeren med courgetter, bær, tomater, agurker oma.
Vindruerne er her fra MBV - vi drukner nærmest i grønne og røde druer - og de smager himmelsk.
Bob og Ariannes sommerophold sluttede med udgangen af uge 36. En lang sommer - og så alligevel så kort. Arianne var frisk og fyldt op af energi - var ikke dybt deprimeret over at skulle hjem og arbejde, selvom hun vil savne lazy varme dage. Bob derimod - var klar til at sige op inden han overhovedet var begyndt på det nye job, han skulle hjem til. Han EEELLSKER bare MBV og jerner rundt med de praktiske opgaver, når han ikke flyver. Bob sidder aldrig stille. Stort set. Og vi savner det voksne DAMP barn - nøøjjj, hvor der sker noget når Bobby-boy går i aktion. Udenfor er der altid ryddet op og pool området funkler, når han har vagten!
I MBV står tiden aldrig stille. Der er altid noget at tage sig til. Vi har haft store-fikse-uge og fået styr et par køkkenskuffer/skinner der var i smadder, et vindue oppe i Eastwing køkkenet kunne ikke lukke tæt, en af bagovnene trængte til den helt store rengøring af glassene i ovndøren. Det blev skilt ad i så mange atomer at vi stort set ikke kunne samle det igen. Undervejs spurgte Bissen om vi ikke bare skulle bestille en ny lækker ovn. I det øjeblik vidste jeg at han var alvorligt udfordret - han kapitulerer A.L.D.R.I.G på tekniske og mekaniske problemstillinger...
Vi VAR i store samle vanskeligheder. Men alt blev samlet, repareret og bestilt nye dele til, det der skulle udskiftes. P.t. har vi således ingen defekte udeståender i MBV, så vidt vides. Vinduerne er også færdige med nedslibning og op-lakering. De er blevet så flotte.
Til foråret tager vi fat på projektet med at forny og bygge skodder til 5-6 vinduer/altandøre. Alle de andre (og der ER mange) er i en rigtig god stand ja, de ser nærmest nye ud. De, vi så skal fikse, må der været gået noget selektiv råd i - måske været nogle knaster i træet der gør det sårbart?
Jeg har også deltaget i nogle online møder - herunder en 1/2 dagskonference. Det fungerede faktisk overraskende godt.
Svoger Daniel har også været på en getaway med 3 gutter. Temaet var golf og hygge - og det fik de til den store guld medalje. De nød det maksimalt - og vejret var som vanligt knippelgodt. Det var en ren man cave. Andet kan vi ikke berette fra de dage. Ingen fotodokumentation - alt hvad der skete og blev sagt - forbliver i MBV. Det var musketer eden gjort af hele hyttens logerende.
Ariannes bror, kone og voksne datter var her også i dén uge. De blev forelskede i stedet, landskabet og de lækre madvarer - PÅ STEDET. De lavede kodyl lange vandreture stort set hver dag og kom så hjem og tog en dukkert i pølen og smed sig til en sen siesta.
Datteren, var i øvrigt på hendes første betalte ferie, var lige blevet færdig som adfærdssociolog og arbejdede som projektleder i et firma - med nudging, som hovedfag.
Ret spændende, hvad ‘de mange små skridt’ kan medføre af større ændringer.
De hyggede sig nede i Westwing - og frygtede det værste da de hørte om herreklubbens ankomst…😱. Men de kommenterede nærmest overraskende, hvor flinke de var…
Dér havde jeg også lige behov for at sige, at Doc Daniel jo trods alt er en af medejerne - og derfor er der ikke tale om hvilken som helst flok af baryler…
Billederne nedenfor er fra den koloni af biædere, som holder til, meget tæt på hvor vi bor. Det er meget smukke fugle. De er selvfølgelig trukket videre til Afrika nu - men har underholdt os de sidste 5 måneder, hvor de også jævnligt har været henne over haven i store flokke. De bor i hullerne i en kæmpeskrænt, som går ned til floden Sasse, en biflod til Durance.
Med hensyn til carporten, solcellerne og hele bureaukratiet kan vi i øvrigt berette, at vi ikke får lov at rejse resten ovenpå det - nu meget tørre fundament - inden vi kører til DK. Vi havde gang i Mme Collombom, La Mairie - via entreprenøren men ak. Det ville medføre endnu en kæmpekonflikt her i det lille fredelige Vaumeilh - og det orkede vi simpelthen ikke igen.
MEN det ændrer ikke på, at vi faktisk har ret til at opføre det sidste her fra den 6. oktober - men dén ret valgte vi så ikke at stå stejlt på, denne gang. Så summa summarum så har vi lavet aftale med entreprenøren om at det gør vi i uge 1&2 ifm. med at vi er hernede og skyde nytåret ind.
Der er kun 4-5 dages arbejde tilbage, så står 4-bils carporten og solcelleanlægget færdigt og tilsluttet.
Kun aktivt snevejr i de dage, kan forhindre dén plan - og hvis det så sker, så bliver det til april næste år, når vi returnerer. Og så slemt er det heller ikke, når nu man iagttager ALLE de forhindringer og bump, der har været på vejen i dette projekt. Nu kan vi da i det mindste se en ende på det...
De sidste par uger har vi haft en mega hyggelig aften tradition med at nyde ISS rumstationen med kaptajn Mogensen on board, suse forbi på det mørke himmelhvælv.
Nej, hvor har det været spetakulært - 400 km ude og så med jeg-ved-ikke-hvor-mange-tusinder-af-kilometer-i-timen. Ved simpelt øjesyn, var det ihvertfald tydeligt at den fløj afsted - mega hurtigt.
Den var så tydelig at se - også fordi der er så mørkt hernede med minimalt kunstigt lys. Den kom typisk frem i vest og forsvandt mod NW eller syd de sidste par dage.
Vi fulgte den via spotthestation.com/NASA.
I lørdags var vi på den årlige, var jeg lige ved at sige, tur til St. Tropez. Det er så aldeles vidunderligt dernede og i denne uge har der jo været Les Voiles 2023 - kapsejladskonkurrencen for de ultrarige - hvor også Kornprins Frederik deltog med Nanoq igen i år, som privat person og in cognito. Og det så effektivt, at vi ikke fandt ham, selvom vi hang ud oppe ved fyrtårnet og nød sejlbådene, der ræsede rundt lige udenfor havne indløbet. Da de kom ind om eftermiddagen, gik vi rundt på havneområdet (som er gigantisk) og nød skuet med mandskaberne og de smukke sejlbåde. Det er vist nogle rigtige festaber, sejlerne. De var helt euforiske, havde vandkampe, drak champagne og blærede sig bare. Vi mødte en dansk besætning (ikke Nanoq) men de lød helt utåleligt hovski-snovski - så vi gad ikke at give os til kende.
Det var ret varmt - ihvertfald 30 gr. og en skyfri himmel - så vi sneg os op i gaderne der ligger bag havneområdet, mere skyggefuldt. Og dér åbenbarede der sig de vidunderligste, smukt restaurerede gader, huse, facader, kirker, torve og m.m.
Virkelig lækkert - men også diskret udseende, virkeligt dyre forretninger. Jeg tror at hotelovernatninger er tæt på umulige at betale for almindelige mennesker...
Så er det jo fint, bare at kigge på 😜
o
Og i går, fik Bissen sig så en nærmest historisk fed flyvetur med skybase på 4.600m og lækre cumulusser. Han var helt høj på oxygen, da han kom hjem til hjemmelavet pizza.
Det bliver så nok realistisk set, den sidste flyvning i år og OY-FG kan komme i vinterhi. Nu er der så også tanket op, så han kan stå imod vinterens mørke, kulde, regn og blæst!
Det lakker mod enden - og dette bliver så nok også det (realistisk) sidste blogindlæg i 2023. Tak for nu og tak for at I læser med. Det gør det lidt nemmere for os at dele liv med jer.
Nu vil vi nyde de sidste par uger - vi har endless summer med 30 grader og en åben pøl, der bruges dagligt .
Viel spass - adieu fra frankofilerne - og husk;
Et liv kan ikke gemmes
og leves siden hen,
men hvis det dagligt bruges,
så får vi liv igen.
C&K
Kommentarer
Send en kommentar