Kun rigtigt brugt, er livet langt nok!

 

Det var gamle Senecas indstilling. Og nu vi er i bezzerwizzer boldgaden, så faldt jeg forleden over et fransk ordsprog; 

‘En døv mand og en blind kone er altid et lykkeligt par’. Det lo Bissen en del af…😇.

Alt er såre godt. Vi kom ned til gode gamle Maison Belle Vie mandag efter Palmesøndag, så det er unægteligt ved at være nogle uger siden. Det er super dejligt at være tilbage - vi nyder hver en dag og den ene uge tager den næste. Dagene flyver afsted og vi keder os aldrig.

Der er altid ét og andet at gøre i hus og have. Og nu på 3. sæson hernede (sic!) har vi også den store glæde at have gode naboer og lokale venner og bekendte at komme tilbage til og som vi hygger os med, spiser sammen med osv. Det er mega fedt at opleve. Og apropos dét med at føle, at man hører til, så var vi en af de første dage efter tilbagekomsten på det det fine lille kommunekontor i Vaumeilh og lade os registrere, så vi kan få valgkort til borgmestervalget senere på året.

Vi er kun stemmeberettigede til lokale/regionale valg - ikke de nationale, desværre. Det kræver statsborgerskab.

Haven var i fuld firspring, da vi trillede ind ad porten. Græsset grønt og højt, forsythia, japansk kvæde og magnolia sang på sidste vers ift  blomstring og syrenerne stod på spring. De er nu stort set afblomstret og det gælder også havens store pryd i disse uger; det smukke japanske kirsebærtræ.

Iriserne står vildtvoksende og blomstrende, alle steder i disse uger. I alle nuancer fra creme og lys lilla til kobolt blå.

 

 

 

Vi tog jo lidt abrupt afsted herfra efter vores nytårsophold, sammen med Bob og Arianne. Min dejlige far døde den 3. januar efter et døgns sygdom, så derfor tog jeg straks hjem og Claus lukkede så huset af sammen med de to andre og kom hjem 4 dage senere. 

Vi havde en smuk begravelse (stort set den eneste dag med sol i januar måned) og efterfølgende mindesamvær ude i Grejsdalen. Men hvor er det dog mærkeligt og stadigt uvirkeligt. Selvom min far blev 87 år og fik et langt - og på alle måder rigt liv - er det jo stadig ens forældre uanset min alder og deres alder.  Forældre er ægte livsvidner i ens liv - og nu er det ene vidne, så væk.. Jeg savner ham og tænker på ham hver dag. 

DERFOR blev vi ikke helt vinterfærdige med haven - men havde heldigvis fået klippet de største buske og det meste ned. Det betød nu ikke noget for blomstringen - blot faconen på de blomstrende buske...

Det vi til gengæld nåede i nytåret hernede var at få rejst carporten og lagt solcelle taget på. Vejret var perfekt til det, så det skete på to dage - efter nøje opfølgning og pågåen-hed fra vores side overfor monsieur Gonsolin, entreprenøren. Nøøøjjj, hvor skulle han da varmes op og hives ud af nytårsløjerne for at komme i omdrejninger.

Selve tilslutningen og opkoblingen af solcelleanlægget kunne de så ikke finde ud af koordinere, så det arbejder vi på nu, i disse uger!

Det er sådan, at det statsejede elektricitetsselskab EDF IKKE må beskæftige sig med infrastrukturen på ledningsnettet. Det står ENEDIS for og man skulle tro, at de to selskaber bor på hver deres halvkugle - for de har godt nok svært ved at tale sammen og få koordineret tilslutningen her i MBV.

I kan næsten regne ud, at vi er ved at gå ud af vores gode skind over den eklatante mangel på fremdrift! Men nu er den seneste melding, at det sker den 29. og 30. april. Watchful waiting... Vores kampråb er: power-to-X!

Vi sukker bare dybt og kigger op på himmelen, for hvor har vi dog spildt mange gode solskins-el-timer alt imens. Foråret har været formidabelt med bragende solskin.  

 

Men selve carporten er vi overordentligt tilfredse med. Hvis man kan tale om en smuk carport, så vil vi næsten svinge os op til det. Den falder så naturligt og lækkert ind ind i omgivelserne - og selvom den er stor med plads til 4 biler - så er designet uhyre diskret. Den står nærmest camoufleret af cypresserne, som har stået der i flere år - vi mangler lige at få suppleret med lidt flere på vest siden, så er carporten helt pakket ind - af natur.

Roserne står med masser af knopper og den store gavmilde pæon står med en million-milliard cerise farvede knopper. Tror den springer ud indenfor et par dage. Snebolde buskene står så smukt og det samme gør den amerikanske syren. Frugttræerne er for længst afblomstret. Det ser ud til at vi får får masser af pærer og ferskner i år.

Platantræerne og lindetræerne er godt på vej. Nauvr hækken er sprunget ud, så haven bliver mere og mere tæt. Vi bliver til stadighed overrasket over den 'voldsomhed' alting vokser med hernede. Lektien er at man stort set ikke kan skære for hårdt ned - det myldrer op.

En anden lære vi har gjort os er, at vi nærmest har udviklet et fjendskab med syrener. Vi havde et par smukke syrener i haven i Vejle og jeg elskede dem - men den kærlighed er nu udslukt!  Altså de dufter jo himmelsk og ser smukke ud - men de er voldsomt invasive og sætter skud alle steder og breder sig som om de er havens konge.

Så ift. dem vises der nu ingen nåde - ellers tager de fuldstændig magten fra én. 

Flere steder rundt i haven finder jeg selvsåede Ko-vorte mælk. En fin plante - også når den blomstrer - og så forhindrer den som bekendt muldvarper og mosegrise. Vi har ikke ét eneste skud.

Vi har fældet tre halvstore træer og fået plantet tre oliventræer. En stribe store gamle lavendler, der afgrænser pool området, er udåndet hen over vinteren, så der måtte vi sætte nogle nye.

Vi glæder os til olivenhøsten. Havemanden siger, at adskillige kilo ikke er usædvanligt.

 

 

 

 

I dag hvor Claus spurtede rundt med græsslå maskinen (16.000 skridt!) så han et pragteksemplar af en stor gøgeurt (vild orkidé) midt på plænen på nordsiden af huset. Den blev selvfølgelig skånet - fredet som den er.

Forleden var vi ude at vandre og så jo masser af dem i den vilde natur. De er manifique - og se står ofte sammen med den vilde timian, som jo også blomstrer og dufter helt fantastisk, i denne tid.

Som altid, arrangerer naturen sig så farverne komplementerer hinanden PERFEKT.

 

Den lunefulde måne nydes i disse dage - lyser op, som om der er tændt en projektør udenfor. C'est formidable.

 

I disse dage har vi køligt vejr med vind fra nord. Det er mistralen. Der er fuld blus på solen men temperaturerne er beherskede - mellem 10-14 grader.

I sidste uge havde vi sommervejr med 28 grader og middag indtaget udendøre indtil kl. 22.30. 

 

Nå, men det er den kolde luft som hærger det meste af Europa i disse dage. Sidst på ugen går det i opløsning og det bliver lunt igen.

Vi har lige haft et par nætter med temperaturer omkring 0. Så går vore naboer i 'red alert' - altså de naboer, som dyrker frugtplantagerne lige rundt om huset. Det er nogle kritiske dage, hvis ikke æblehøsten skal gå til.

På den ene mark bruger de vandoverrisling af træerne og de små frugter. Det virker på en nærmest kontra-intuitiv måde - som isolering - ved at fryse til is. Derved beskyttes frugten for frostskader.

Den anden mark-ejer tændte fakler mellem rækkerne med frugttræer og starter nogle propeller som ligeledes står mellem rækkerne. Disse sikrer varmecirkulation - og lyder som en lavthængende helikopter. Den sidste metode er magen til det som de gør i vinmarkerne og som mange garanteret har set billeder af.

Det var et flot skue den anden morgen, hvor jeg var oppe og hælde vandet fra kartoflerne lidt i 6. Tog dette billede og der kan anes flammer midt i billedet nedenfor.

 

Vi har taget hul på projektet med at bygge og renovere skodder til husets vinduer. Langt de fleste er tip-top og i en god stand med ca. 6 skal udskiftes. Det gør vi selv - eller rettere Claus bygger og snedkerer dem. Fatter ikke hvordan han kan finde ud af det - men den første, som faktisk var til en altandør, er han netop blevet færdig med. Den er (selvfølgelig) blevet mega flot. Og den helt rigtige lavendel farvekode fik han også identificeret. Det lokale byggemarked BRICO har en wonder machine, hvor man skanner farven på en af de pæne skodder og så analyserer den farven og skriver farvekoden ud. 

Og det passede, da vi begyndte at male med den nye maling - den er nøjagtig samme farve, som den oprindelige.

Bissen har selvfølgelig fået kyndige råd, vejledning og hjælp fra venner og familie med forstand på disse sager. Kan kun sige at stort set alt muligt værkstøj, savemaskiner og andet grej har været i sving.

 

 

 

Vi spiser store flotte franske jordbær. Gisp, de smager godt - og til is eller bobler - er de bare helt perfekte!

 

 

 

Den højt befløjne svæver har også fået luft under vingerne. Det er altid stort - med årets første flyveture. Der er en udtalt fryd og eufori ude på strippen, når piloterne skal afsted.

 

Der har været mange gæstepiloter ude i svæveflyveklubben. Så mange, at der gik et par uger inden CB kunne snige sig derud i en skumringstime og få parkeret vogn og fly - på det han mener er HANS plads.

Her i weekenden ankom RAF piloter på træningsophold. Briterne er meget muntre, men fylder en del - på alle måder.

I samme regi (flyvemiljøet) er jeg uforvarende blevet chef for at arrangere og effektuere aperó hver onsdag kl. 19.

Da vi gik over i klubben én af de første dage efter vi var kommet herned i marts - blev jeg straks genkendt, som hende der lavede aperós sidste år. Så efter de sædvanlige kindkys og hilsen-på, tøvede de ikke længe før de sagde, at de havde glædet sig at se os! Og sådan blev jeg viklet ind i det.

 

Det er nu helt OK - og jeg vil gerne give en hånd som frivillig i dén tjeneste. Af en eller anden grund har min raison d'être ofte været indenfor området af noget, der falder mellem to stole...

 

Således passeret. Vi siger bonne nuit - og sender alle gode tanker op mod nord - til fædrelandet.

 

'Intet spyd kan trænge så lammende ind i et menneskehjerte som et punktum, der står netop hvor det skal'. P.U.N.K.T.U.M.