Alt-i-én-blogindlægget

Fra en temadag i 2014 på min gamle afdeling, hvor Peter Lund Madsen var oplægsholder. En stor mand.

Vi indleder lige med en hyldest til sommeren og alt hvad det indebærer.

S.O.M.M.M.E.R af bandet TV2:    

            OK OK godt så

            Her er en sommerdag er nærmest                 lykkelig

            Før vi siger godnat

            Og alt det dér de går og siger

            Om at intet varer ved

            Det er ikke sådan det bli'r

            For efter kærligheden kommer mere kærlighed

            S O M M E R sommerdag  S O M M E R dag 

 

Beklager indledningsvist at der er et faretruende stort element af billede spam i dette blog indlæg. Der knipses uendeligt mange fotos - af store og små hændelser, oplevelser, udsigter, funny situationer, natur og kultur oma. og de skal jo ikke bare ligge 'døde' hen i mit foto galleri, så de får lige lidt mere liv i dagens blog.

 

Nærværende blogindlæg vil således rumme nogle nedslag i hverdagslivet hernede. 

 

....MEN HEY, det er jo også en total sommer revy. Alt-i-én. 

Det er alt, alt for længe siden jeg har siddet ved tasterne og skrevet MBV grublerier ned. Så der ER også sket meget og derfor er billede serien også lidt overvældende.

Og gæstebloggeren er ikke til megen hjælp. Han er ikke længere 'sygemeldt' som i sidste blog indlæg! Næ nej, han orker det ikke rigtigt, det er for varmt, mener ikke at talentet rækker og bla, bla, bla. 

 

Undskyldningerne står i kø og så må man jo selv ty til arbejdet.

 

Overordnet set, er tiden spurtet afsted, siden vi kom retur ultimo juni efter to uger i DK. 

 

Jeg fik banket rusten af de faglige vandrør og arbejdede i begge ugerne på Danmarks bedste hjerteafdeling i Vejle. Fik dermed også lavet en aftale med dem om at jeg begynder igen på samme afdeling 1. november, når kursen sættes mod nord. Det bliver så 3. vinter på Hjertemedicinsk afdeling.

Det er virkelig, virkelig dejligt at arbejde som sygeplejerske - meningsfuldt for og værdsat af alle - ikke mindst UT. 

 

Vi nåede lidt fester og andre mærkedage og så nåede vi også lige et Ø-hop med 'ullerten' til Tåsinge. Vi hjulede øen rundt på cykel, efter at flyet var parkeret. Spiste madpakker ved Elvira Madigan og Sixten Sparres gravsted (snøft, en trist love story), nød Tåsinge Slot og natur og talte med nogle vældige flinke folk, som hjælp med at pumpe vores cykeldæk.

En herlig dag, hvor alt 'det store i det små' viste sig. 

 

 

  

 

 

Men inden vi overhovedet tog hjem til DK i de to uger i juni blev MBV fyldt op af glade ladies, som kom på pinseophold men også fejrede vores allesammens lillesøster, der endelig blev voksen. 

Vi havde de fedeste dage i hinandens selskab. Det var Nielsen-klanen med Mutti i spidsen. Der blev spist, drukket og fortæret, vandret, badet, snakket på kryds og tværs, lavet hyldenade (saft) af de lokale hyldeblomster, bagt kager, plukket kirsebær (som vi var ved at drukne i år!) und so weiter.

Claus og jeg tog de sidste to med hjem i bilen mod DK, da vi lukkede og slukkede - sikken en fest men ikke mindst anledning til bare at være sammen. 

 

 

   

 

  

 

  

 

 

  

 

Herligt med hjælp til at rulle sengetøjet. Kunne godt mærke at hun er en ægte proff. Tak mor!

 

 

I forsommeren var der den årlige by fest i Vaumeilh - hvor der er konkurrencer, mad boder, musik og ikke mindst parole ved borgmesteren. Nærmest en slags nytårskur - bare om sommeren. 

 

Jeg tror nærmest at alle kommunens 330 indbyggere eller Vaumeilhoises var af huse og mødt op på torvet ved borgmester kontoret.

Det myldrede med mange og spændende folk. 

Bob og Claus var ude at flyve så jeg havde selv taget jernhesten og cyklet til Vaumeilh. Havde aftalt med vores søde naboer Myriam et Daniel, at vi skulle mødes og hygge os sammen. Kommunen var vært ved en halvstor apéro med en ikke-fedtet drink. Der var ikke sparet på noget. Vejret var smukt og varmt, så det gav lidt slatne ankler, da vi stod dér i skyggen og nød varerne.

Myriam et Daniel tog det ret seriøst (på den søde måde) og trak mig rundt til alle de lokale fremmødte, nu da alle egnens beboere var samlet på ét sted og introducerede mig.

 

Det var simpelthen amusant og interessant - og nyttigt. Fandt ud at vi har nogle eksotiske naboer, som bor diagonalt fra vores hus og med en lang privat vej ned til huset. Pga. dén placering har vi faktisk aldrig rigtigt været forbi deres hus. 

 

Men der bor Pénélope et Sebastian sammen med hendes mor Marie-Christine. Moderen bor der hele tiden - det er et stort gammelt renoveret hus/gård, som hun købte sammen med sin nu afdøde mand for ca. 30 år siden. Det ligger højt og mega smukt lige på kanten af Durance floden med udsigt over denne og så gorgen. 

Pénélope et Sebastian bor dér hver weekend, alle ferier og helligdage. De er en slags verdens mennesker, der har rejst og boet mange steder i verden, bl.a. Brasilien. Det er de nu blevet trætte af og søger fred, ro og dark sky om natten - og derfor elsker de at opholde sig langt herude på landet, når de har fri.

De bor i Aix-en-Provence, har en lejlighed i Paris og deler så huset her med moderen. Sebatian er direktør i en stor international virksomhed og Pénélope er bogbinder, men ikke i traditionel forstand. Der er 20 (!) af hendes slags i verden - så hun kender kollegerne/konkurrenterne,som hun sagde...

 

Vi var inviteret til apéro nede på gården for nyligt og dér viste hun os rundt - herunder værkstedet. 

Hun binder ikke bøger ind - hun laver kunst, når hun indbinder. Altid kun ét eksemplar (aldrig en helt stribe bøger) på special papir og med helt særlige teknikker, farver, kvaliteter og designs. Og 'den nyindbundne bog' lægges så i den smukkeste håndlavede bogkasse, som hun også selv designer og laver.

 

Hun har ganske få jobs (eller projekter) om året - måske blot 3-4 'bøger' og alle er unika. 

'Kunstbøgerne' repræsenterer en værdi, der gør at mange af kunderne ikke har den liggende fremme men i bankboksen. C.R.A.Z.Y 

 

Alt dette fortalte hun os. I know; det lyder helt vildt, og det er umuligt at forklare. Betalingen for produktet er ustyrligt høj. Når hun er færdig med 'en bog' afleveres den håndholdt af hende til kunden - om denne så opholder sig i NY, London eller i Asien.

 

Vi tabte alle kæben da vi så nogle af hendes 'bøger' - de er vanvittige flotte. Denne løsning er anvendt af kunstmalere og andre der har noget fysisk (dyrebart eller uerstatteligt på niveau med ægte og DYR kunst).

 

Hun er på Instagram - prøv at tjekke penelopeguidoni, der lægger hun nogle af værkerne ud - men naturligvis ikke de vildeste. Dertil kræver kunderne diskretion... 

Hendes mand er fra Korsika - deraf navnet, selvom det lyder italiensk.

 

Hen over sommeren har vi nu stødt på dem flere gange og de var naturligvis også med til den legendariske MBV apéro, her for et par uger siden. 

 

Nå, men dét og meget anden kan man få ud af at joine en apéro på en hed sommerdag. 

 

Blev også introduceret til et andet meget sødt ægtepar, som har et maison secondaire (sommerhus, vil vi kalde det i DK!) i Vaumeilh village. De bor i Paris men holder altså til her langt ude i provinsen, når der er ferie og forlængede weekender (hvad der er en del af i Frankrig). 

Vores naboer Myriam et Daniel stammer jo også fra Paris, ligesom én af de andre naboer, Christophe.

Og der er jo ca. 800 km til Paris, så det er jo ikke fordi vi lige ligger i baghaven. 

 

Det er bare interessant at erfare, at der er mange forskellige menneske typer, som bor her i området - tilflyttere som er vant til store kultur metropoler og hvad der knytter sig dertil - og alligevel bosætter sig i dette provencalske paradis, som vitterkigt er provinsen. 

Det er jo et område med en formidabel natur, bjerge, søer, slugter, nationalparker men også masser af historisk vingesus lige fra Gallo-romansk tid til Napoleon - så der er skam masser af kulturel kapital i området.

Altså jeg mener; vi har jo ikke svært ved at forstå det - vi er selv faldet pladask for området. Det er jo langt fra turistbøgernes side 1 - og måske er det netop det, der er tiltrækkende. Det har noget overset og stadig uberørt over sig.

Sebastian spurgte hvad vi dog fik tiden til at gå med og hvorfor vi var landet herude på landet. Efter ca. 15 minutter havde han fået alle mine POVs på dén sag (det var ikke svært). 

Han antydede selv, at deres 'motiv' nærmest er flugt fra venner, socialt halløj, forventninger, stress og støj m.m. 

 

Gosh mand, det blev et langt indlæg om det landlige liv - men det skal lige afrundes med, at inden denne kommune matiné, var det fine lille kapel; Chapelle St. Marcellin åbent for messe - open air, fordi det er så lille, kapellet.

Det er et fint lille old gammelt patrimoine (kultur arvs) kapel, som ligger ude på en bakketop, tæt på et kloster.

Dette kapel er åbent én gang om året - når der er er byfest. Så skydes festlighederne i gang med messe - forestået af frére Daniel fra klosteret. 

Vi har passeret dette kapel om ikke hundredvis af gange så i hvert fald 30 gange ifm. med en lækker loop vandretur, vi ofte går herfra MBV. Og der er altid hængelås på, hvilket har irriteret mig.

Så jeg greb muligheden og cyklede derop kl. 10,  inden den stod på stærke drinks fra borgmesterens hånd.

 

Det var eventyrligt. Vi sad der på skråningen på umagelige træstole i skyggen under et tusse gammelt og stort egetræ mens der blev messet og sunget. Det var så smukt og vi sad blot og kiggede ud på bjergene mens jeg ikke forstod så meget af den fransk-kataolske liturgi. Men pyt - no words needed.

 

Tror der var ca. 40 der deltog i messe - men jeg kunne ikke lokke vores naboer med. De er typisk franske; de tror på en stærk adskillelse af stat og kirke - og så taler man ikke mere om det. 

Sic.

 

Dette var virkelig en dag hvor Bob og Claus gik glip af noget, hvilket jeg ikke har undladt at fortælle dem. Adskillige gange. 

Men de fik selvfølgelig fløjet - og jeg cyklede hjem i beruselse over en helt vild F.E.D dag - mange små oplevelser rigere.

 

Små hjerner .- små glæder, som man siger... 

  

 

 

 

I sommerens løb har vi været på en del dagsture. Ned til Cote d'Azur, rundt i Luberon området, og andre provencalske perler;

Loumarin, Saignon, Cucuron, Ansoius, Plateau Valensole, Marseille vieux Port, Sausset-Les-Pins og ikke mindst Carmarque men saltsletter og smukke lyserøde flamingoer.

Vidunderlige spots indenfor max. halvanden times køreafstand. Der er uendelige mængder af muligheder for udflugter til det ene mere pittoreske sted end det forrige... It never ends - og det er helt i orden.

Vi kører, cykler eller vandrer og ender på de dejligste hotspots.. 

Der er vingårde, domaines og olivengårde overalt. Vi har fundet så mange nye og interessante steder i år! 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Lavendelhøst den 7. juli i år.

 

 

 

 

 

 

Det viser sig, at der ca. 12 km herfra MBV ligger Pont de la Reine Jeanne - tæt på Entrepierres - som er et gammel bro fra 1300-tallet, til kvæg passage den gang. Den står i et ret vildt naturområde med dybe slugter, floder og høje bjerge og der er er fede vandre muligheder.

 

Efter hæk klipning og busk trimning kommer pause. Der er altid noget at rive i. Om ikke andet så feje blade...

 

 

I uge 30 tog vi til Portugal - på roadtrip i en lejet bil og med hotelovernatninger, som vi kom rundt.

Det var portvin, godt brød, varme, broer i spandevis, virkelig godt kød og gensyn på memory lane. 

Claus har boet der i 4 år som barn, sammen med hans forældre og søskende. Claus's far var civilingeniør og udsendt af Højgaard & Schultz for at lede arbejdet med at bygge en bro i Villa Franca. Broen står der stadig, smuk, stærk og imposant. Masser af biler passerer den dagligt.

Herlig ferie - og vi fik set og oplevet så meget fra Porto til Lissabon og helt over mod øst til den spanske grænse, natur og kultur, universiteter til et vildt Atlanterhav.

Der var heldigvis ingen hedebølge eller naturbrande, da vi var der. Thank you. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Flyvning og fascination af skyer hænger sammen. De forskellige skyformationer er yndede foto motiver og er altid genstand for begejstring.

Disse billeder er taget samme mod syd og øst fra gårdspladsen i MBV - selvfølgelige to forskellige dage og det er hhv. lenti skyer og mammatus skyer.

Så er det på plads.

 

 

Hede flotte dage på flyvefeltet. De sidste mange uger super flot flyvevejr med skybaser på 4-4500 meter. Alle jubler, ingen er sure og der gøres nye luftbårne erfaringer i år igen.

FG, Claus' second love, har rundet 1500 timer i år - så det er godt nok mange timer han har spenderet i det flyvende kontor. 

 

 

 

 

 

For andet år i træk holdt vi sommer-MBV-apéro i haven. I år havde vi udvidet kredsen, så det ikke blot var naboer men også gode lokale franske forbindelser og venner.

Bob og jeg cyklede rundt med (de fleste) invitationer - ligesom sidste år. Der dukkedes ca. 40 op og der blev talt fransk på kryds og tværs mellem naboer, piloter og venner. Claus holdt tale på smukt og forståeligt fransk. Ikke et øje var tørt.  

Arianne og jeg havde givet den gas i køkkenet og havde det vildt sjovt med at arrangere og gennemføre aperoen.

Det var en stor succes og nu er det hermed ophøjet til en årlig tradition.til stor glæde for os, i hvert fald.

 

 

 

 

 

D'accord; Så blev det sommeren, hvor vi fik en ny bæredygtig sofa! Eilersen rykkede simpelthen ind i stuen i Southwing.

På nettet var vi stødt på en alt for formuende dansker bosat i Roquebrune-Cap-Martin, som gerne ville forære en fed, nærmest ubrugt Eilersen sofa væk i bytte for et par flasker god vin. Det skulle til gengæld foregå på en bestemt dato i juli.

Næsten for godt til at være sandt - men vi skrev til ham, at vi var interesserede... og click, click click så skrev han tilbage at det blev os.  

I de følgende dage blev 'kontrakten' med sofa-giveren dog udvidet. Han ønskede vores hjælp til afhente og fragte en ny sofa og to lænestole som han havde købt i Nice (hvorfor han ikke bare havde købt dem inkl. levering til hans bolig henstår stadig i det uvisse... ?) hjem til hans fede lejlighed.

Så pludselig var han voldsomt interesserede i målene på vores trailer. Sofaen han ville forære os er en model GIGA - altså vildt stor og tung - men kunne lige nøjagtig være i traileren tilbage til MBV, så ift. hans nye møbler ville det heller ikke være noget problem.

Vi valgte at gøre projektet til en udflugt, så Bob, Arianne, den nedslidte gæsteblogger og jeg dullede os op og kørte ned til Rivieraen. Ca. 3 timers kørsel fra MBV, så vi tog afsted kl. 7 den pågældende morgen.

Vi mødtes med ham ved forretningen og fik pakket traileren med hans nye møbler og kørte så 30 km til lejligheden, som lå smukt og højt med panoramaudsigt over middelhavet.

For nu at gøre en lang historie kort sled og slæbte vi for den sk... sofa - for både de nye møbler og sofaen som vi skulle have, kunne ikke være i den latterlige elevator der var i lejlighedskomplekset, så vi slæbte det hele op og ned på 5. sal adskillige gange.

Og for at det ikke skal være løgn, kunne den sofa som vi skulle have med hjem ikke komme ud af entreen i lejligheden, så den måtte ud via én af hans altaner og så over på naboens altan for så at komme ud af hendes fordør! Det var ikke helt ufarligt, projektet.

Viceværten kom til og følte sig tilskydet til at give råd og vejledning .- men tog han ved sofaen for at hjælpe med at løfte den, NEJ... han havde problemer med ryggen.

Tror I at Bob og Claus så relativt vanvittige ud over hele projektet? YES - men de trak hele læsset og fik organiseret og flyttet det hele. Uden de vildeste udbrud endda. Imponerende. 

Vi svedte, som bare tovlige... og blev simpelthen så irriterede over sofagiverens fuldstændig inkompetente beslutninger og 100% mangel på overblik i situationen. Jeg mener hvad havde han forestillet sig???

Han anede tydeligvis ikke hvad han havde sat gang i. Nå, men ham og konen var lykkelige for at der kom nogle og hjalp med et praktisk (og tungt problem) - hvilket han også udtrykte flere gange.

Konen ville undervejs primært drikke hvidvin (det var jo varmt) og spurgte Arianne et par gange om vi ikke skulle sætte os og få et glas. Arianne var himmelfalden over timingen og sagde diplomatisk til hende at det nok var bedst at vente indtil der var knoklet færdigt i dét her cirkus...

Det tog os 3 timer og vi var sultne og det var ud på eftermiddagen, fordi det hele trak ud. Så da vi var færdige og traileren var pakket med Eilersen sofaen var vi desperate for at slippe væk.

De bød os et glas vand, hvidvinen var glemt og frokosten måtte vi køre til Menton for at få. Dér var den og den medfølgende is på restauranten til gengæld god.

Og de to flasker rødvin til sofa giveren havde jeg til gengæld glemt.... 

Bagefter har vi grinet så meget af den absurde oplevelse og de to vanvittigt upraktiske sofa givere. Det vil vi sent glemme - og sofaen står bare godt og flot her hos og vi nyder at have fået flere komfortable siddepladser.

Den er lysegrå og i superlækkert rent uldstof - en rigtig flyder. 

Den var nu besværet værd. 

 

 

 

Forleden hede aften var vi til en meget stemningsfuld koncert i kirken i Ventavon (hvor én af vores favorit restauranter også ligger). Smuk, gammel og højtbeliggende village, hvor der på flygel og cello blev spillet repertoirer af bl.a. Sibelius, Tchaikovsky og Bernstein.

Cellisten introducerede værkerne og havde en del anekdoter. Alt på fransk. Men vi tror vi forstod det meste. 

Særligt pianisten var excellent, formidable. Herligt med et et åndfuldt indslag.

 

 

Ét er sikkert. Vi går aldrig sultne i seng. Vi har gode madplaner i MBV...

 

Så nåede vi vist til vejs ende i sommer revyen. Tak fordi du læste med, hvis du nåede så langt og læser dette.

Mon ikke der kommer et blog indlæg mere inden vi lukker sæsonen af i MBV. Vi sætter kursen mod DK lørdag i uge 43.

Vi duer ikke til ikke at have et godt projekt og nu er carport, solceller, varmepumper mv. godt eksekveret, så nu kaster vi os nok over etableringen et lækkert loungeområde med flydere ude i nærheden af poolen. Der skal etableres et skyggeområde med en stor pergola, med mobilt loft og vægge.

Så der skal endnu engang bygges fundament... Lad os se - nu drømmer vi alle (stort) og ser på spændende udgaver.

 Á tout à l'heure - take care.

C❤️K